FCK-lejesvend er på rampen: Disse klubber vil have ham
Flere storklubber er i kamp om at sikre Amin Chiakha i FC København.

Han er egentlig på en lejeaftale i Vejle Boldklub, men Amin Chiakha er blevet hjemme fra klubbens træningslejr i sydens sol.
Det er han primært, fordi hans moderklub FC København pønser på at sælge den unge dansk-algeriske angriber.
Et klubskifte kan snart være på plads, hvor flere klubber i øjeblikket kæmper om at sikre Chiakhas underskrift.
Det skriver Tipsbladet mandag aften.
Mediet melder, at storklubber som FC Basel, norske Rosenborg og belgiske Anderlecht og Gent alle er i spil til at købe FCK-lejesvenden.
Der skulle også være forhandlinger i gang med enkelte af klubberne, skriver Tipsbladet.

Amin Chiakha har en kontrakt i FCK, der løber frem til sommeren 2029, men klubben har ikke været afvisende for, at et salg af Chiakha kunne komme på tale denne vinter.
Husk du kan følge transfervinduet tæt i Campos transferblog.
Læs mere her:

FC Basel
FC København
Gent
RSC Anderlecht












