Blackburn-boss afslører: Havde aftale på plads med AaB Foto: Blackburn Rovers

Blackburn-boss afslører: Havde aftale på plads med AaB

Blackburn havde allerede i sommer en aftale på plads med AaB om et køb af Mathias Jørgensen.

Mathias Jørgensen med en kuglepen i hånden og en kontrakt foran sig i Blackburn.
Foto: Blackburn Rovers

Der er stor tilfredshed i Blackburn Rovers i disse dage.

Det står formentlig i kontrast til følelsen i sommer, for i transfervinduet for seks måneder siden, fik Rovers nemlig en kurv.

Blackburn-cheftræner Valérien Ismaël bekræfter nu, at han og klubben allerede i sommer havde snøren ude efter Mathias Jørgensen, som klubben i denne måned har landet.

Faktisk var Blackburn så langt, at klubben var nået til enighed med Jørgensens daværende arbejdsgiver, AaB, om en transfer.

- Det er en interessant historie, for sandheden er, at vi allerede var i dialog med Mathias i sommer. Vi blev enige med klubben om det hele, men så kom Bodø/Glimt på banen med Champions League-fodbold, og han valgte at tage dertil, siger Ismaël til Blackburns egen hjemmeside.

Mathias Jørgensen nåede i alt 15 kampe for Bodø/Glimt, hvor det blev til i alt fem scoringer.

Mathias Jørgensen med en kuglepen i hånden og en kontrakt foran sig i Blackburn.
Foto: Blackburn Rovers

Selvom det seneste halve år ikke har været nogen dans på roser for Mathias Jørgensen, der kun har startet fem af sine 15 kampe for Bodø/Glimt, så har de i Blackburn aldrig tvivlet på, at netop den 25-årige dansker var en mand for dem.

- Vi så allerede i sommer, at han ville passe perfekt ind i truppen, og jeg er virkelig glad – og positivt overrasket – over, at vi fik handlen på plads med ham.

- Vi var fuldstændig overbeviste om spillerens kvalitet og om, hvad han ville kunne tilføre vores hold.

Langt om længe: Nu er der afklaring om Lucas Andersen og AaB

- Vi kender ham rigtig godt. Jeg talte allerede med ham igen, da jeg vidste, at vi måske ville få chancen for at gå efter ham én gang til og få handlen på plads.

- Jeg er virkelig glad for, at vi fik handlen gennemført hurtigt, så vi kunne give os selv mulighed for at være lidt mere tålmodige, lyder det fra Valérien Ismaël.

Den franske cheftræner, der som spiller selv var forbi klubber som Strasbourg, Crystal Palce, Lens, Werder Bremen og Bayern München, har tydeligvis gjort sit hjemmearbejde, og på særligt ét punkt er han imponeret af den danske angriber.

- Han er en alsidig offensivspiller. Han har faktisk spillet meget som kant, men han har været mest afgørende som angriber, og det er også der, han har scoret flest mål.

- Hans fart er helt utrolig, og han har afslutningskvaliteter med både højre og venstre fod. Han bringer lederegenskaber, og selvom han er ung, er han meget moden og kommer med en positiv mentalitet, lyder det fra Ismaël.

Mathias Jørgensen har i Blackburn skrevet under på en kontrakt til sommeren 2029 med en option på yderligere et år. Han fik debut for Blackburn i lørdagens 3-0-nederlag til Ipswich, hvor han kom ind ved pausen.

AaB-boss: Vi kender selvfølgelig til Louka Prip

Mest læste

Notifications

Notifikationer