Skade ødelagde landsholdsdebut – brandvarm dansker udgår igen
En skade kom i vejen for Victor Jensens landsholdudtagelse i efteråret. Søndag scorede han for Utrecht, men udgik kort efter skadet.

Victor Jensen blev i efteråret udtaget til det danske landshold af Brian Riemer.
Offensivspilleren blev dog skadet inden han nåede at møde op til landsholdssamlingen.
Derfor er den 25-årige tekniker stadig ikke noteret for nogle A-landskampe.
Danskeren blev sin skade kvit, da november blev til december og har siden igen etableret sig som en stor profil for FC Utrecht i den bedste hollandske række.
Søndag var han i aktion, da man besøgte FC Volendam, hvor Utrecht kom skidt fra start.
Ved pausetid stod der 2-0 til Volendam, men efter pausen kom Jensen på tavlen for gæsterne.
Blot ti minutter senere udgik han dog med, hvad der lignede en seriøs skade, fortæller det hollandske medie VI.
VI fortæller også, at Jensen var 'tydeligt følelsesladet', da han forlod banen.
Mediet fortæller, at det ikke er samme skade som i efteråret. Den nye skade ligner en knæskade.
Danskeren har lavet fem mål i otte Eredivisie-kampe i denne sæson.

En anden danskers transfersituation er usikker.

FC Utrecht
FC Volendam












