Mourinho til Real Madrid? “I skal ikke regne med mig” Foto: Rita Franca/REUTERS

Mourinho til Real Madrid? “I skal ikke regne med mig”

Den portugisiske cheftræner vender ikke hjem til Real Madrid, fortæller han selv.

Foto: Rita Franca/REUTERS

Xabi Alonso blev tidligere på ugen sendt på porten i Real Madrid, og siden da har Alvaro Arbeloa ageret vikarierende træner i den spanske storklub.

Det har indtil videre budt på et chokerende pokalexit mod Albacete og en efterfølgende genoprejsning i LaLiga mod Levante, hvor det blev til en 2-0-sejr.

Der er dog meget snak om, hvem der skal tage over for Alonso i Real Madrid på permanent basis.

Her er den tidligere Real Madrid-manager José Mourinho blandt andet blevet bragt i spil.

Portugiseren, der i øjeblikket træner Benfica i hjemlandet, skyder dog selv mulighederne for et Madrid-comeback i jorden.

- I skal ikke regne med mig, hvad sæbeoperaer angår. Der findes gode sæbeoperaer, men de er meget lange. Går man glip af en episode eller to, så har du mistet overblikket, siger José Mourinho til Sport TV.

Foto: Rita Franca/REUTERS

José Mourinho stod i spidsen for Real Madrid fra 2010 til 2013.

Her vandt klubben blandt andet det spanske mesterskab og den spanske pokalturnering.

Læs mere om Real Madrid her:

– Real Madrid sendte bud til FC Midtjylland foto
– Real Madrid sendte bud til FC Midtjylland

Mest læste

Notifications

Notifikationer