Godt nyt for FCK? Napoli-duo misser CL-brag i Parken Foto: Hamad I Mohammed/REUTERS

Godt nyt for FCK? Napoli-duo misser CL-brag i Parken

To Napoli-spillere kommer ikke i spil, når FC København byder de italienske mestre ind i Parken tirsdag aften.

Foto: Hamad I Mohammed/REUTERS

FC København kan fortsat spille sig videre fra Champions Leagues ligafase, men det kommer til at kræve en stor indsats af Jacob Neestrups tropper.

De sidste to kampe byder på opgør mod Napoli og FC Barcelona, og allerede på tirsdag byder Løverne de italienske mestre ind i Parken.

Her er FCK's betingelser dog blevet en anelse bedre.

Napoli kommer nemlig til København uden to spillere.

Ifølge Sky Sport er hverken 32-årige Matteo Politano eller 31-årige Amir Rrahmani blevet klar til opgøret i Parken.

De døjer begge med muskelskader, melder mediet, og skal ikke i aktion i Champions League tirsdag.

Begge spillere har været mere eller mindre faste i Antonio Contes foretrukne startopstilling i denne sæson, men nu slipper FCK og Jacob Neestrup altså for dem.

Foto: Hamad I Mohammed/REUTERS

På Napolis nuværende skadeliste finder man også de belgiske stjernespillere Romelu Lukaku og Kevin De Bruyne.

Der er kampstart i Parken tirsdag aften klokken 21.00.

FCK er i skrivende stund nummer 24 i ligafasen, hvilket lige præcis er nok til avancement.

Læs mere om FC København her:

Se listen: Disse seks kan styrke FCK’s midtbane foto
Se listen: Disse seks kan styrke FCK’s midtbane

Mest læste

Notifications

Notifikationer