Brøndby-indkøb forklarer specielt trøjenummer
Bartosz Slisz er den nye hard-hitter på Brøndbys midtbane. Nu forklarer han, hvorfor han spiller i nummer 99.

Brøndby har hentet et par nye navne i januars transfervindue.
Én af dem er Bartosz Slisz, der har fået nummer 99 på Vestegnen.
Nu har han forklaret til Brøndby TV, hvorfor han har valgt at spille i det lidt specielle trøjenummer.
- Jeg har spillet med nummeret (99, red.) lige siden begyndelsen. Det betyder meget for mig, fordi det er også mit fødselsår.
Den eneste, der tidligere har båret nummer 99 i Brøndby IF er Emmanuel Yeboah.
Den 26-årige polak er klar over, at der er store forventninger på Vestegnen.
- Jeg ved, at Brøndby er en stor klub, og jeg ved, at de altid spiller for at vinde mesterskabet og spille europæisk. Det er derfor, jeg er kommet hertil, fortæller Bartosz Slisz til Brøndby TV på klubbens træningslejr.
Polakken er blevet handlet dyrt ind fra Atlanta i MLS, hvor han havde spillet siden 2024.


Én af Slisz' holdkammerater blev skadet i første testkamp.

Brøndby IF












