AGF missede Uhre: Han er en god spiller
Carsten V. Jensen vil ikke snakke for meget om FC Midtjyllands nye angriber, men erkender, at han er en dygtig spiller.

Mikael Uhre havde rigeligt med bejlere på transfermarkedet.
Én af dem var AGF, hvor Carsten V. Jensen er fodbolddirektør.
Han kender Uhre særdeles godt fra den fælles fortid i Brøndby IF, hvor de to var med til at sikre det danske mesterskab i 2021.
I stedet for AGF endte den hurtige angriber hos rivalerne i guldkampen, FC Midtjylland.
Da Viaplay spurgte 'CV' ind til, at AGF var på jagt efter den 31-årige angriber lød svaret prompte: "Hvor ved du det fra?" efterfulgt af et lille grin.
'CV' fulgte op med at fortælle til Viaplay, at han ikke vil kommentere for meget på det, men at AGF selvfølgelig arbejder på at hente dygtige spillere, der er tilgængelige.
- Udover at jeg har en god historie med Uhre i Brøndby-tiden, så har jeg sådan set ikke mere at sige om det. Han er en rigtig fin fyr og en god spiller, fortæller Carsten V. Jensen til Viaplay.
Du kan se 'CV' blive spurgt ind til Mikael Uhre i toppen artiklen.


Én af Superligaens største profiler ser frem mod foråret.

AGF












