Raser mod ledelsen: Sælger vores anfører dagen før en kamp Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Raser mod ledelsen: Sælger vores anfører dagen før en kamp

Crystal Palaces manager, Oliver Glasner, er rasende over klubbens ledelse.

Oliver Glasner på sidelinjen for Crystal Palace.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS
Premier League | Runde 22
| Stadium of Light | 17 jan 2026-16.00
Sunderland
u u u u t
2 : 1
1.70
xG
0.61
Slut
Crystal Palace
u t u t u
E. Le Fée
33'
B. Brobbey
71'
Yeremy Pino
30'

Det er efterhånden blevet en offentlig hemmelighed.

Crystal Palaces anfører, Marc Guehi, er ved at blive solgt til Manchester City, hvilket Oliver Glasner allerede bekræftede på fredagens pressemøde forud for kampen mod Sunderland.

I kølvandet på Palaces 2-1-nederlag har den østrigske træner nu skudt med skarpt mod klubbens ledelse.

- Vi føler, at vi bliver fuldstændig efterladt. At sælge vores anfører dagen før en kamp - der er ingen forståelse for det.

- Vi er i gang med forberedelserne, og så får jeg i går (fredag, red.) at vide, at vores anfører bliver solgt, men hvorfor ikke næste uge? Så kunne han i det mindste have spillet den her kamp, og næste uge er der andre spillere, der vender tilbage. Det gør mig virkelig ked af det, fortæller Oliver Glasner og fortsætter:

Oliver Glasner på sidelinjen for Crystal Palace.
Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix

- Hvis man får flået sit hjerte ud to gange om året med Eze i en dag før en kamp i sommer og så ens kaptajn en dag før en kamp... Jeg har bare ingen forståelse for det.

- Jeg har været i fodboldens verden i 30 år, og jeg har aldrig nogensinde oplevet det før. Nu sker det to gange inden for seks eller syv måneder. Det er bare der, vi er nu, fortæller Glasner til Sky Sports.

Transferen omhandlende Marc Guehi er endnu ikke blevet offentliggjort af hverken Crystal Palace eller Manchester City, men det ser ud til, at det bare er et spørgsmål om tid.

Mest læste

Notifications

Notifikationer