Medie: OB fik Bundesliga-spiller til spotpris Foto: Pedro Nunes/REUTERS

Medie: OB fik Bundesliga-spiller til spotpris

OB har gjort et decideret røverkøb.

Anssi Suhonen dribler
Foto: Pedro Nunes/REUTERS

12 landskampe for Finland på sit cv og på kontrakt i Bundesliga-klubben Hamburger SV.

Sådan så situationen ud for OB's nye mand, Anssi Suhonen, der lørdag blev præsenteret i klubben.

Med den baggrund er det nærliggende at tro, at OB har måttet slippe en pæn sum for ham - også selvom han aldrig kom i aktion i Bundesligaen for HSV.

Men det har åbenbart ikke været tilfældet, erfarer Tipsbladet.

For OB har nemlig lavet et scoop og fået ham for peanuts.

Ifølge mediet har OB blot betalt i omegnen af 150.000 kroner for den 25-årige finske landsholdspiller.

Anssi Suhonen dribler
Foto: Pedro Nunes/REUTERS

For at sætte det i perspektiv er det nærmest blot tre gange så meget som den pyrobøde, klubben fik tilbage i december, som lød på 45.000 kroner, efter 40 styks pyroteknik blev affyret i en kamp mod FC Fredericia.

Mediet skriver dog, at der er inkluderet en række bonusser i aftalen, men hvorom alting er har OB ingenlunde betalt i dyre domme for den finske midtbanespiller.

Suhonnen og OB tager mandag på træningslejr i Spanien.

Få et overblik over vinterens handler lige her:

Det store overblik: Her er alle Superligaens handler foto
Det store overblik: Her er alle Superligaens handler

Mest læste

Notifications

Notifikationer