Dorgu sikrer drømmestart for Carrick: City ydmyget Foto: Darren Staples/AFP/Ritzau Scanpix

Dorgu sikrer drømmestart for Carrick: City ydmyget

Patrick Dorgu var med til at sikre Michael Carrick en drømmestart i Manchester United.

Patrick Dorgu jubler over en scoring mod Manchester City.
Foto: Darren Staples/AFP/Ritzau Scanpix
Premier League | Runde 22
| Old Trafford | 17 jan 2026-13.30
Manchester United
t v u u u
2 : 0
2.03
xG
0.45
Slut
Manchester City
v u u u v
B. Mbeumo
65'
P. Dorgu
76'

Michael Carrick har overtaget tøjlerne i Manchester United.

Allerede lørdag eftermiddag var han for alvor i ilden, da der var dømt Manchester-derby på Old Trafford.

Den nyudnævnte United-manager slap fra opgøret med bravur, for tilbage står han og resten af de røde djævle med tre point og en flot 2-0-sejr over ærkerivalen.

Sejren kan han blandt andre takke Patrick Dorgu for, for danskeren bidrog med kampens andet mål.

Inden da havde Manchester United fået annulleret to scoringer før pausen, men i det 65. minut var der ikke noget at komme efter, da Bryan Mbeumo gjorde det til 1-0.

11 minutter senere var det så Dorgus tur til at få både Michael Carrick og de mange fremmødte fans op af sæderne, da netop indskiftede Matheus Cunha brød igennem i højre side og sendte et flad indlæg i feltet.

Man kan diskutere, om bolden overhovedet burde være nået frem til Dorgu, der dog var fast besluttet på at komme først på indlægget. Imens stod Rico Lewis og så alt for passivt til, og så fik Dorgu ellers lov til at sende bolden i mål ved fjerneste stolpe.

Patrick Dorgu jubler over en scoring mod Manchester City.
Foto: Darren Staples/AFP/Ritzau Scanpix

Resten af opgøret var aldrig i fare for United, der sågar nåede at score til 3-0, inden hjemmeholdet kort efter fik annulleret et mål for tredje gang i opgøret.

Med sejren kravler United op på fjerdepladsen, mens Manchester City taber vigtigt terræn i toppen af tabellen. Arsenal kan med en sejr senere lørdag slå et hul på ni point ned til Pep Guardiola og kompagni.

Mest læste

Notifications

Notifikationer