Carrick blæser på legenderne: En del af rollen Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Carrick blæser på legenderne: En del af rollen

Manchester Uniteds midlertidige manager giver ikke meget for

Michael Carrick vinker.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Når man er manager for Manchester United er man konstant under lup.

Således må man også lægge øre til mange meninger om ens job - blandt andet fra klubbens legender som Gary Neville, Roy Keane og Paul Scholes med flere - og det var noget af det, der særligt prægede Ruben Amorims tid på Old Trafford.

Portugiseren endte til syvende og sidst med at få sparket, mens det nu er Michael Carrick, der står ved roret for United til sæsonens ende.

Han giver dog ikke meget for de mange eksperters holdninger.

- De lægger ikke mere pres på mig. Det føler jeg ikke. Jeg synes bare, det er en del af rollen. Det forstår jeg. Jeg forstår, at der er mange holdninger derude, og nogle er positive, mens andre ikke er så meget.

- Men når det handler om at tale om pres, så er det for mig fuldstændig irrelevant i forhold til mig selv, hvordan jeg går på arbejde, og hvad jeg fokuserer på.

Michael Carrick vinker.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

- Jeg ved allerede, hvad vi gerne vil forbedre, og hvordan vi vil arbejde med spillerne, og jeg har allerede talt om at forbedre tingene. Og der er mange meninger. Der kan siges meget. Sådan er verden jo. Jeg kommer ikke til at lægge for meget vægt på det meste af det, fortæller Michael Carrick på pressemødet forud for lørdagens brag mod bysbørnene fra Manchester City.

Det er klokken 13:30 lørdag eftermiddag, at de to mandskaber går i krig. Du kan se Manchester-derbyet på Prime.

Mest læste

Notifications

Notifikationer