Officielt: Norman Campbell skifter til V-Varen Nagasaki
Den 26-årige kantspiller er fortid i Randers FC. Det bekræfter klubben på sin hjemmeside.

Norman Campbell skal ikke længere tørne ud for Randers FC.
Den 26-årige kantspiller er blevet solgt til japanske V-Varen Nagasaki, der spiller i den næstbedste række i landet.
Det bekræfter den japanske klub på sin hjemmeside fredag formiddag. Det samme gør Randers FC.
Fodbolddirektør i Randers er både glad og en smule vemodig over salget af Norman Campbell.
- Jeg smiler med det ene øje og græder med det andet. Jeg smiler, fordi vi har lavet en god handel. Vi hentede Campbell i sommeren 2024 fra serbisk fodbold, har videreudviklet ham her i Randers FC og kan nu sælge ham til en god og fair pris. På den måde har det været en god case for os økonomisk, fortæller fodbolddirektør Søren Pedersen og fortsætter:
- Sportsligt mister vi en god spiller med helt særlige spidskompetencer, men her har vi allerede fundet en erstatning i form af Cyril. Det er også årsagen til, at vi vælger at gennemføre handlen med Campbell, siger fodbolddirektør Søren Pedersen til klubbens hjemmeside.
Det startede ellers rigtig godt for Campbell i Kronjylland, men undervejs blev han mere og mere en rotationsspiller for cheftræner Rasmus Bertelsen.
I sommer var kantspilleren tæt på et skifte til tyrkisk fodbold, men det faldt til jorden i sidste øjeblik.


I alt blev det til 49 kampe i Randers-trøjen for Campbell.
En anden Randers-spiller kan også snart være fortid i klubben.
Læs mere her:

Randers FC













