Uvis fremtid: Liverpool-profil ved ikke, hvor han står Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Uvis fremtid: Liverpool-profil ved ikke, hvor han står

Andy Robertson har kontraktudløb i Liverpool til sommer.

Andy Robertson med en knyttet næve i vejret
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Om fem måneder kan Andy Robertson kan være fortid i Liverpool.

Den skotske landsholdspiller kom til The Reds i 2017 fra Hull City, og siden er det blevet til intet mindre end 362 kampe for Liverpool.

Men snart har han kontraktudløb i klubben, og han ved endnu ikke, om han fortsat er at finde i den engelske storklub på den anden side af sommerferien.

– Vi har haft nogle snakke nu, som forbliver private. Så må vi se, hvad der sker.

Andy Robertson med en knyttet næve i vejret
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

– Jeg har fem måneder tilbage, og vi skal se på, om der er en mulighed for at blive, eller om der er muligheder for at komme videre og den slags. Jeg sætter mig ned med min familie og træffer en beslutning, siger Robertson til The Guardian.

Kontraktudløb - og bænkplads

Fremtiden i Liverpol er uvis for Robertson, men det er ikke kun på grund af hans kontraktsituation.

Skotten er nemlig ikke længere det sikre førstevalg på venstreback, efter klubben i sommerens transfervindue købte Milos Kerkez.

Blot fire startpladser i Premier League i denne sæson er ikke meget, og hans udtalelser kan tolkes som et vink med en vognstang om, at et klubskifte kan blive aktuelt i jagten på flere minutter.

– Jeg har en anden rolle her i denne sæson, som jeg faktisk nyder, men fodboldspillere vil spille, og hvis nogen sidder tilfredse på bænken, hører de ikke hjemme i en fodboldklub.

Er man glad for at være i Liverpool og bare vil sidde på bænken, så synes jeg ikke, man har den rette indstilling.

– Jeg synes, jeg har spillet godt i de kampe, jeg har fået i denne sæson. Måske har jeg ikke spillet så meget, som jeg kunne have ønsket, men det er ikke noget, der er kommet bag på mig. Lad os se, hvad der sker, siger han.

Robertson har vundet ni titler som Liverpool-spiller.

Mest læste

Notifications

Notifikationer