Utilfreds Horsens-topscorer: Sælg mig eller forlæng mig Foto: AC Horsens

Utilfreds Horsens-topscorer: Sælg mig eller forlæng mig

Sebastian Pingel er ikke tilfreds med situationen i AC Horsens, hvor han har kontraktudløb til sommer.

Sebastian Pingel præsenteres som ny spiller i AC Horsens.
Foto: AC Horsens

Sebastian Pingel bombede i den forgangne sæson 13 mål ind for AC Horsens.

Til sommer - eller faktisk allerede denne vinter - kan samarbejdet dog nå en ende.

Horsens' nuværende topscorer har kontraktudløb til sommer, og han er endnu ikke blevet tilbudt et nyt udspil.

Det fortæller han til Horsens Folkeblad.

Derfor ser det lige nu ud til, at samarbejdet mellem Pingel og Den Gule Fare vil få sin ende.

- Lige nu er min situation, at jeg har to muligheder. Enten bliver jeg solgt i vinterpausen, eller jeg forlader AC Horsens til sommer, siger Sebastian Pingel til Horsens Folkeblad.

Den 32-årige angriber forklarer, at han ikke har i sinde at sidde på bænken, og at det i sidste ende kan få ham til at søge væk.

- Jeg har været forbi Esben Hansens kontor. Det var jeg allerede, da der manglede tre kampe af efteråret, men det gav ikke noget. Jeg har været på årets hold i 1. division i to sæsoner i træk, og så skal jeg selvfølgelig ikke sidde på bænken og kigge på, siger Sebastian Pingel.

Sebastian Pingel præsenteres som ny spiller i AC Horsens.
Foto: AC Horsens

Sebastian Pingel har i denne sæson scoret fem mål i 15 kampe for AC Horsens.

Esben Hansen har også forholdt sig til topscorerens snarlige kontraktudløb.

Læs mere her:

Horsens-topscorer kan forhandle med andre klubber: Har en fin dialog foto
Horsens-topscorer kan forhandle med andre klubber: Har en fin dialog

Mest læste

Notifications

Notifikationer