Sportsdirektør storroser Nartey: En speciel historie
Ovenpå scoringen senest hyldes den danske Stuttgart-spiller.

Nikolas Nartey blev den helt store helt for Stuttgart.
Med en sen scoring i opgøret mod Eintracht Frankfurt afgjorde den danske spiller kampen med en scoring til 3-2.
I kølvandet på den forløsende og vigtige scoring sendes der store roser til Nartey, der har været igennem "ekstraordinært" mange skader.
Sådan fortæller sportsdirektør i VfB Stuttgart, Fabian Wohlgemuth, til det tyske medie Kicker.
- Alle, der har været skadet i så lang tid, og som kommer tilbage og er det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, er selvfølgelig en speciel historie, fortæller direktøren med henvisning til scoringen, hvor Nartey dukkede op tæt på mål.
Se scoringen her:
Nikolas Nartey fik store dele af 2023 ødelagt af en knæskade, der ligeledes holdt ham ude stort set hele 2024. Siden har han været inde og ude af holdet, hvor rytmen er blevet ødelagt af forskellige skader.
Den seneste måned har han dog været kontinuerligt tilbage i fire kampe med masser af minutter for første gang, siden han pådrog sig skaden i juli 2023.

- At komme tilbage efter så lang en periode, hvor han han gennemgået mange lidelser, er ekstraordinært. Han har arbejdet utroligt hårdt til træning og kæmpet for sin chance, lyder det fra Wohlgemuth. Han fortsætter:
- At opretholde den motivation, hvor han er startet forfra igen og igen efter setbacks og altid se lyset for enden af tunnelen, kalder på den dybeste respekt, fortæller Stuttgart-bossen til Kicker.
25-årige Nartey har spillet i Stuttgart siden 2019, hvor han skiftede fra Köln til klubben. Her var han udlejet til først Hansa Rostock og dernæst i Sandhausen i de to første sæsoner som Stuttgart-spiller.
Det har dog været yderst skadespræget, og derfor er det blevet til 43 kampe i Stuttgart-trøjen, siden sin debut i 2021.
Nartey var ikke den eneste dansker, der scorede i opgøret. Læs mere her:

VfB Stuttgart












