Randers-handel faldt til jorden: Har en håndfuld spillere på listen
Randers FC var tæt på at lande en ny angriber, men han valgte i sidste ende med at brænde klubben af til fordel for noget andet.

For blot et par dage siden kunne fodbolddirektør i Randers FC, Søren Pedersen, i et interview med Campo fortælle, at klubben var tæt på at hente en ny angriber.
Få dage senere måtte klubben dog sande, at handlen var faldet til jorden.
- Vi kigger på rigtig mange spillere, og hvis det er ham, der er blevet henvist til, så bliver det ikke til noget, sagde han efterfølgende til Bold.
Nu kan Søren Pedersen i et interview med Campo løfte sløret en smule for, hvad der egentlig skete - eller gik galt i Randers' jagt på en ny angriber.
- Der er jo ikke så meget andet at sige andet end, at sådan noget jo sker. Vi er jo på markedet for at snakke med rigtig mange.
- Noget lykkes, og noget lykkes ikke. Og nogen vælger noget andet. Det var tilfældet i denne situation, fortæller Søren Pedersen til Campo.
Artiklen fortsætter efter billedet.


Flere navne på Randers-blokken
Randers' fodbolddirektør vil fortsat ikke frem med, hvem den skandinaviske spiller var.
Han løfter dog sløret for, at klubbens transferkabale langt fra er faldet sammen.
Vi er ikke der, hvor man kan sige, vi er tæt på at lukke noget endnu, men vi har dialog med flere potentielle angribere. Vi har en liste på flere, men lige nu og her, har vi kontakt med eller dialog med agenter og så videre på en håndfuld spillere, siger Søren Pedersen og fortsætter:
- Man kan sige, der er jo rigtig mange, som passer ind i det, vi søger. Det kan jo lige så godt være ham, vi snakker om [den unavngivne skandinav]. Men det kan jo lige så godt være en af de mange andre, som ikke har passet ind af andre årsager. Og man kan sige, at havde vi alle de penge i verden, der kunne tælles, havde vi nok kunne vælge helt frit, siger fodbolddirektøren til Campo.
I efterårets kampe i Superligaen scorede Randers FC kun 17 gange i 18 kampe. Det er færrest af alle klubber i ligaen.
En af Randers' lovende unge spillere har angiveligt været på blokken i Chelsea.
Læs mere om det her:

Randers FC












