Frank bekræfter: Må undvære stjerne i syv uger
Tottenham-stjernen Richarlison står overfor en længere pause.

Thomas Frank og Tottenham bøvler i forvejen med skader.
Lørdag blev der så tilføjet endnu et navn til listen.
Richarlison mærkede noget i sit baglår i forbindelse med et pres, og han måtte efterfølgende lade sig udskifte.
Onsdag står det nu klart, at der er tale om en relativt alvorlig skade.
Thomas Frank bekræfter nemlig på et pressemøde, at brasilianeren står overfor en syv uger lang skadespause:
- Han fik desværre en baglårsskade, som kommer til at holde ham ude i op mod syv uger, siger han.

Den danske Tottenham-cheftræner må altså undvære Richarlison i nogle ellers afgørende kampe.
Inden længe skal Champions League-ligafasen afgøres med opgør mod først Dortmund og dernæst Eintracht Frankfurt, mens angriberen også har udsigt til at misse store kampe mod Manchester City, Manchester United og Arsenal i Premier League.
Richarlison står i denne sæson noteret for syv scoringer og tre oplæg i 21 Premier League-kampe.
Thomas Frank
Tottenham Hotspur












