Brøndby lurer på stopper – men han har ikke planer om at skifte Foto: Lars Jacobsen

Brøndby lurer på stopper – men han har ikke planer om at skifte

Vestegnsklubben Brøndby har angiveligt et godt øje til en polsk forsvarsspiller, der dog ikke har i sinde at skifte.

Brøndby-spillerne foran Brøndby-fansene før superliga-kampen mellem OB og Brøndby
Foto: Lars Jacobsen

Brøndby er godt i gang med at opruste til forårets kampe i Superligaen.

Vestegnsklubben har allerede hentet Ousmane Sow og Bartosz Slisz ind til førsteholdet, men det tyder ikke på, at Benjamin Schmedes og rekrutteringsholdet er færdige endnu.

Flere medier melder, at Brøndby også viser interesse i den polske stopper Oskar Wojcik, der til daglig spiller i polske Cracovia i Ekstraklasa.

Han er dog ikke aktivt ude og søge et skifte, fortæller han selv i et interview med det polske medie Meczyki.

- Jeg har hørt om interesse fra andre klubber, men det er ikke noget seriøst på nuværende tidspunkt.

- Planen er at blive i Cracovia resten af sæsonen, siger Oskar Wojcik til Meczyki.

Mediet har tidligere meldt, at der er tikket et bud ind på 22,5 millioner danske kroner på den talentfulde stopper.

Det kunne sportsjournalisten Mateusz Janiak fra Przegląd Sportowy onsdag fortælle var kommet fra Brøndby.

Brøndby-spillerne foran Brøndby-fansene før superliga-kampen mellem OB og Brøndby
Foto: Lars Jacobsen

Oskar Wojcik står noteret for 20 kampe i den igangværende sæson for Cracovia.

Brøndby er ifølge Benjamin Schmedes i løbende dialog med profil med kontraktudløb til sommer.

Læs mere om det her:

Brøndby-boss afslører: Forhandler med profil foto
Brøndby-boss afslører: Forhandler med profil

Mest læste

Notifications

Notifikationer