Semenyo stråler i City: Miljøet er perfekt
Antoine Semenyo har fået en drømmestart i Manchester City.

Fredag skiftede Atnoine Semenyo til Manchester City.
Lørdag fik han debut mod Exeter i FA Cup, hvor han bidrog med mål og assist.
Tirsdag aften scorede han, da Manchester City besejrede Newcastle med 0-2 på udebane.
Med andre ord kunne den ghanesiske landsholdsspiller næppe have drømt om en bedre start på tilværelsen i sin nye klub.
I kølvandet på tirsdagens sejr giver han da også udtryk for, at han er landet et rigtigt godt sted:
- Hele miljøet her er perfekt. Alle er fyldt med selvtillid og vil opnå det bedste. Det er jeg kommet ind i, og de har hjulpet med at give mig selvtillid og føle mig velkommen.
- Det har været en stor omvæltning, men jeg har nydt det indtil videre. Jeg lærer tingene hurtigt, og jeg nyder det.
- Jeg har bare taget min selvtillid med videre fra Bournemouth og spiller med et smil på læben. Jeg nyder hvert et øjeblik, siger han til Sky Sports.

Faktisk noterede Semenyo sig for to mål i kampen, men hans anden scoring blev annulleret efter et flere minutter langt VAR-tjek.
Den beslutning var han dog langt fra enig i.
- Det andet mål skulle have talt. Dommeren kom hen og fortalte mig, hvad der skete. Det var bare det, siger han.
Semenyo har muligheden for at fortsætte sin flot City-start lørdag, når han også resten af den lyseblå storklub gæster ærkerivalen Manchester United på Old Trafford.
Manchester City












