Frank og Spurs køber engelsk landsholdsspiller Foto: Action Images via Reuters/Jason

Frank og Spurs køber engelsk landsholdsspiller

Thomas Frank og Tottenham har været på indkøb i den spanske hovedstad.

Conor Gallagher og Marc Guehi varmer op sammen
Foto: Action Images via Reuters/Jason

Conor Gallagher er tilbage i Premier League.

Den engelske landsholdspiller har en fortid i Chelsea og Crystal Palace, men Gallagher skal nu prøve kræfter med en helt tredje Premier League-klub.

Gallagher forlader nemlig Atlético Madrid til fordel for Tottenham Hotspur. oplyser Spurs på sin hjemmeside.

Midtbanespilleren har skrevet under på en fem og et halvt år lang kontrakt, skriver Ben Jacobs.

Selvsamme skriver på X, at holdet fra det nordlige London har betalt op mod 300 millioner kroner for at få fingrene i ham.

Conor Gallagher og Marc Guehi varmer op sammen
Foto: Action Images via Reuters/Jason

Klubben har ikke selv meldt kontraktens længe ud udover at kalde det for en 'langvarig kontrakt'.

- Jeg er så glad og spændt over at være her og tage det næste skridt i min karriere i denne fantastiske klub.

- Jeg ville gerne være Spurs-spiller, og heldigvis havde klubben det på samme måde. Det var en meget nem proces, det gik hurtigt, og jeg er klar til at komme på banen.

- Jeg ved, hvor fantastiske fansene er. Jeg er virkelig glad for at være her og vil gerne skabe særlige øjeblikke og minder sammen, siger han til Spurs' hjemmeside.

Gallagher skiftede til Madrid fra Chelsea i 2024, men nu er han altså tilbage i England.

I den spanske storklub nåede han at spille 77 kampe, der bød på syv mål og syv oplæg.

Gallagher er noteret for 22 engelske landskampe.

Følg transfervinduet tæt lige her:

LIVE: Rygte – Brøndby bød tre millioner euro foto
LIVE: Rygte – Brøndby bød tre millioner euro

Mest læste

Notifications

Notifikationer