Endnu en højre back: FCK lurer på ung brasser
FC København har rettet blikket mod Brasilien i jagten på forstærkning til højre back-positionen.

Det kunne tyde på, at FC København er ude efter en forstærkning til højre back-positionen.
Nu er der ny interesse, efter at de danske mestre tidligere på måneden blev kædet sammen med den costaricanske Kenay Myrie. Desuden skulle Udineses back Rui Modesto, ifølge Gianluca Di Marzio, være et navn, der bejler til positionen.
ESPN Brasilien melder dog et tredje navn. Mediet skriver, at FCK har sendt et bud afsted til Santos FC i Brasilien på den bare 19-årige højre back João Pedro Chermont.
Mediet erfarer, at FCK's bud lyder på en lejeaftale, hvori der indgår en købsoption, der kan udløses ved endt lejemål. Ifølge mediet har Santos endnu ikke besluttet sig angående de danske mestres bud.
Den unge back fylder 20 om få dage, men han debuterede i en alder af bare 18 år det brasilianske storhold, hvor han altså endnu er holdkammerater med Neymar.
Derfor er han også, trods sin unge alder, allerede noteret for 50 kampe for førsteholdet, hvor han har scoret to gange og assisteret fem gange.
Seneste kamp var dog tilbage i maj sidste år, hvor han deltog i en træningskamp mod RB Leipzig. Siden har han ikke set kampminutter for førsteholdet, eftersom han har været bænket eller helt ude af truppen.
Han har kontrakt med Santos frem til udgangen af 2027.

FC København












