Efter vild hype: AGF tager Bogere med til Spanien Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Efter vild hype: AGF tager Bogere med til Spanien

I AGF er man bevidst om, James Bogeres rolle under AFCON har vakt opsigt. Klubben har planen klar for den nye teenage-forward.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

I de sidste dage i 2025 skete der noget fascinerende i den lille andedam, danske fodboldnyheder er omkring jul og nytår.

For pludselig var der en AGF'er med til de afrikanske mesterskaber AFCON i Marokko.

Og mens FCK havde Elias Achouri og Munashe Garananga med for Tunesien og Zimbabwe, var det i Århus James Bogere, der fik opmærksomhed.

Den kun 17-årige forward skal til AGF, når han i forbindelsen med lukningen af vinterens transfervindue fylder 18.

Men i december var Bogere med Ugandas A-landshold til mesterskaberne i Marokko, og lovende takter i træninger og i en indskiftning fik den purunge forward i fokus, både i Uganda men også i kontinentale medier, der dækker fodbold tæt i hele Afrika.

Det smittede også af i Danmark i en stille fodboldperiode, og nu er det så et spørgsmål om uger, før den spændende teenager er i AGF.

Men det passer faktisk ikke, for Bogere har allerede været i Århus, og det i lang tid i 2025.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Og når AGF lørdag rejser på træningslejr i Spanien, kommer forwarden også til at være med, afslører AGF's cheftræner Jakob Poulsen.

- For os handler det om, at James lige skal have lov at lande, og så træner han med U/19 og træner med os, når det passer ind, siger Jakob Poulsen om den stadig kun 17-årige forward, der er med på træningslejren i Alicante sammen med AGF's U/19-hold.

- Så må vi se, hvordan niveauet er, når han først kommer til at være en større del af vores træninger. Og så tager vi den derfra. Hvis han er dygtig nok, bliver han jo en del af det hurtigt. Og hvis han stadig mangler lidt udvikling, kommer han nok til at være lidt mere omkring U/19-holdet, siger Jakob Poulsen.

AGF's nye partner

James Bogere kommer sammen med Hamuza Sengooba fra AGF's nye partner-akademi El Cambio i Uganda, et samarbejde der begyndte i 2024.

Følg Campos livedækning af transfervinduet her

Bogere er et stort navn i fodboldmiljøet i det østafrikanske land og med sin tur på A-landsholdet, og at det er en omtalt og ombejlet spiller har man også bemærket i AGF.

- I og med, han har været udtaget til AFCON, er der kommet noget hype omkring ham i medierne, ingen tvivl om det, siger Jakob Poulsen.

Tobias Bech jubler over mål for AGF mod Randers.
AGF skal på titeljagt i foråret i Superligaen og pokalen. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

James Bogere var sammen med flere holdkammerater fra El Cambio på træningsophold i AGF i efteråret.

Hamuza Sengooba er forsvarsspiller og var anfører på Ugandas U/17-landshold til VM i november i Qatar. Her slog Uganda Frankrig med 1-0 på mål af James Bogere.

Overblik: Se Superliga-klubbernes vinterprogram foto
Overblik: Se Superliga-klubbernes vinterprogram

Mest læste

Notifications

Notifikationer