AaB-boss: Vi kender selvfølgelig til Louka Prip Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

AaB-boss: Vi kender selvfølgelig til Louka Prip

Louka Prip har fået grønt lyst til at forlade sin polske klub, men et skifte tilbage til AaB synes ikke at være lige oppeover.

Louka Prip dribler med bolden
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Louka Prip har fået lov til at afsøge sine mulighede for at forlade sin klub Jagiellonia.

Det bekræftede den polske klub på sin hjemmeside forud for træningslejren i Tyrkiet, hvor den 28-årige dansker ikke er rejst med.

Men om Prips fremtid ligger i Aalborg og AaB, hvor han nød stor succes fra 2021 til 2023 ved sportchef John Møller ikke endnu.

- Det er nok for tidligt for mig at svare på. Dertil er vi ikke er langt nok, udtaler Møller til Campo, og fortsætter:

- Vi kender selvfølgelig til Louka og ved også, at han har tidligere gjort det rigtig godt i AaB og i dansk fodbold i al almindelighed, men lige nu er der ikke noget konkret i forhold til ham.

Prip har stadig halvandet år tilbage af sin kontrakt i Jagiellonia, som han skiftede til i sommer, og derfor forholder Møller sig ikke til kantspillerens lige nu.

Louka Prip dribler med bolden
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Og adspurgt, om Prip kunne passe ind i det nuværende AaB, er svaret da også rimelig klart.

- Det er ikke dét, der står først for lige nu, da vi har en relativt stor trup. Og vi kigger på nogle forskellige muligheder, så det er ikke noget, der på nogen måde er konkret, udtaler Møller til Campo.

For stor trup i AaB

Truppens størrelse er et af temaerne for John Møller i dette transfervindue.

Den tæller aktuelt 28 medlemmer, og det er lige nu for mange for AaB, der kun har 14 kampe tilbage af sæsonen, forklarer sportschefen.

- Vi har en relativt stor trup, så det er en balance, vi forsøger at ramme. Vi kigger også ind i et forår, hvor der kun er 14 kampe, hvor vi i efteråret spillede 18 turneringskampe plus pokalen.

John Møller smiler på Aalborg Portland Park
Foto: AaB

- Derfor vil der ikke være spilleminutter nok til alle, så vi kigger på, om der er nogle af dem, der måske ikke har spillet så meget i efteråret, som eventuelt skal ud og prøve noget andet på enten en permanent basis eller på leje.

Møller ønsker ikke at sætte navne på, hvem der kunne forlade den aalborgensiske trup, og det er heller ikke sikkert, at det bliver i denne januar.

- Vi kigger på den enkelte case, om vurderer, om der er nogle vi skal forsøge at hjælpe videre til mere spilletid et andet sted enten nu eller til sommer, slutter sportschefen.

Han har også givet en status på jagten på Soma Anzai. Læs mere her.

Ny japaner lader vente på sig i AaB foto
Ny japaner lader vente på sig i AaB

Mest læste

Notifications

Notifikationer