På randen til at misse top seks: Ikke vores primære fokus
Randers FC går ind til forårssæsonen med ryggen mod muren i top seks-kampen.

📍 Campo i Randers
Randers FC var tæt på at vinde bronze i sæson 2024/25.
Indeværende sæson har dog ikke budt på den samme succes, for holdet befinder sig på niendepladsen i Superligaen.
Kronjyderne har syv point op til OB på sjettepladsen, og derfor kræver det en fremragende slutspurt med hjælp andetsteds, hvis Hestene skal spille med i den sjovere halvdel igen i år.
Målet om top seks skal dog ikke være Randers FC's primære fokus lige nu, siger Wessel Dammers til Campo. Sejre fremfor placering tæller.
- Man ved aldrig i fodbold, men vi skal også være realistiske. Hvis der er en lille chance (for top seks, red.), skal vi gå efter den, men jeg synes ikke, at top seks skal være vores primære fokus lige nu.
- Før vinterpausen havde vi en knap så god stime af kampe, så nu handler det bare om at vinde nogle kampe.

- Så vi prøver – i hvert fald prøver jeg – at lægge lidt mindre fokus på resultatet, altså på at komme i top seks, eller på at sikre, at vi når syvendepladsen, hvis vi ikke når top seks, siger den hollandske stopper, der mandag forlængede sin kontrakt med Randers.
'Det bliver svært'
Randers er sakket bagud i top seks-ræset, og Dammers' cheftræner, Rasmus Bertelsen, er enig med sin profil om, at man også skal være realistisk i forhold til den nuværende situation.
- Der er jo ikke nogen, der giver op. Det kan man jo ikke. Det får man ikke noget ud af, men det ser svært ud - også med tanke på, at vi ud af de fire kampe, vi har tilbage (i grundspillet, red.), har to svære udebanekampe (mod mod Brøndby og FCK, red.)
- Det bliver svært at klemme os inden for i dag, men det betyder ikke, vi ikke skal gå ud og gå efter alle de point, vi kan i de fire kampe, der kommer.
Udover FCK og Brøndby mangler Randers at møde FC Fredericia og Vejle Boldklub i grundspillet.
Første Superliga-kamp i 2026 for Randers' vedkommende er den 8. februar på Vestegnen.
Randers har i januar fået en ny mand på holdkortet:

Randers FC













