‘Et røvsygt efterår’: Randers-veteran venter stadig på udspil Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

‘Et røvsygt efterår’: Randers-veteran venter stadig på udspil

Den 32-årige midtbanespiller har kontraktudløb til sommer, men må vente på afklaring lidt endnu, fortæller han til Campo.

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

📍 Campo i Randers

Opstarten er efterhånden startet i de danske klubber, hvor de første træningskampe skal spilles for at banke vinterrusten og julemaden af.

Randers FC åbnede tirsdag formiddag opstarten med en 2-0-sejr over Viborg FF, og her spillede 32-årige André Rømer med i de første 45 minutter.

For veteranen var efteråret ikke nemt, og med et kontraktudløb til sommer lurende i kulissen, er Rømer for første gang i karrieren på usikker grund.

Det fortæller han i et interview med Campo.

- Jeg har ikke prøvet at være i det her før. Jeg har altid haft lange kontrakter, så det er lidt anderledes for mig på den front, siger André Rømer til Campo, inden han giver en status på dialogen mellem hans bagland og klubben.

- Det er rimelig uforandret. Jeg har et halvt år tilbage, og så gør jeg mine ting her, og så har jeg et bagland, der arbejder på, hvad der er løsninger - om man skal blive her for længe, og på hvilke vilkår det skal være, eller om man skal kigge sig om efter noget andet.

- Jeg ved egentlig ikke mere, end du gør. Jeg hører ikke noget, før der er noget relevant at arbejde med, så passer jeg bare mit job og spiller fodbold, siger Randers-veteranen efter opgøret mod Viborg.

Randers-handel var tæt på at være i hus – nu er den faldet til jorden foto
Randers-handel var tæt på at være i hus – nu er den faldet til jorden

'Et røvsygt efterår' - nu vil Rømer erobre pladsen tilbage

Midtbanespilleren har da heller ikke lagt skjul på, at hans situation i klubben ikke just er holdbar.

I efteråret var Rømer inde og ude af Rasmus Bertelsens startellever, og inden juleferien fortalte den 32-årige Randers-spiller til Randers Amtsavis, at det er 'røvsygt' at sidde ude på bænken.

Det gør han såmænd stadigvæk, men han ser dog årsskiftet og vinteropstarten som en mulighed for at erobre en plads blandt Bertelsens foretrukne elleve.

Han ser dog ikke, at han som sådan skal ud og bevise noget.

- Nej, ikke rigtigt. Det er jo klart, der er lidt på spil. Man vil gerne spille den første kamp. Det gør i hvert fald, at chancen for et sjovere forår er lidt større. Jeg ved godt, hvad jeg kan, og hvad jeg kan bidrage med. Og jeg synes egentlig også, at jeg har gjort det okay i størstedelen af de kampe, jeg har fået.

- Der har været lidt udsving, hvor jeg er faldet lidt under vanligt niveau, men jeg føler også, at jeg skal ind i en rytme og få lov at spille hver gang. Nu er det preseason, og så må man jo vise, at man er dygtig nok til at spille, siger André Rømer.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Mere Randers eller nyt eventyr?

Tilbage til det med kontrakten.

For André Rømer har for nu kun seks måneder tilbage i Randers FC, hvis ikke et nyt udspil bliver placeret foran midtbanespilleren.

Derfor er han heller ikke helt sikker på, hvordan fremtiden kommer til at se ud - men han holder mulighederne åbne, selvom spilletiden ikke har været gunstig i Kronjylland.

- Det er svært at sige lige nu. Jeg ved ikke engang, hvad Randers vil tilbyde, hvis et udspil om en forlængelse kom på bordet. Jeg skal have noget attraktivt, hvis jeg skal flytte hele familien igen. Vi skal ikke bare flytte for at flytte.

- Det er jo også en ting, man skal overveje, når man når min alder, siger 32-årige André Rømer til Campo.

En anden spiller er dog med stor sikkerhed på vej væk fra Randers FC denne vinter.

Læs mere her:

Randers bekræfter forhandlinger om profil – træner for sig selv foto
Randers bekræfter forhandlinger om profil – træner for sig selv

Mest læste

Notifications

Notifikationer