Randers-tilgang glæder Bertelsen: Han er købt som et projekt Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Randers-tilgang glæder Bertelsen: Han er købt som et projekt

Randers FC kan se frem til at have en ny nordmand med i løbet af opstarten.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

📍 Campo i Randers

Det blev egentlig allerede officielt i september.

Martin Sjølstad blev her præsenteret som ny spiller i Randers FC, men ville først skifte til kronjyderne i starten af 2026.

Nu er den 25-årige nordmand kommet til klubben, og det glæder cheftræner Rasmus Bertelsen.

Sjølstad kommer til fra Sogndal i den næstbedste række i hjemlandet, og derfor skal han heller ikke nødvendigvis levere fra dag et, fortæller Bertelsen til Campo.

- Han er jo mere købt ind som et projekt, selvom han egentlig er lidt ældre og lidt mere erfaren. Så ved han jo også godt, at Nicolas Dyhr har siddet på pladsen der, så det er jo en, vi skal have ind og arbejde med, og se om vi kan få ham løftet op på det niveau, som Superligaen nu er.

- Vi synes, han har nogle spændende kompetencer, og vi synes også, at han supplerer vores trup på nogle områder, hvor vi godt kunne trænge til at have lidt forskellige værktøjer. Så det er en spiller, vi glæder os til at få integreret, og det er klart, det er nemmere at integrere en fra Norge end en fra Ghana, siger Rasmus Bertelsen til Campo.

Randers FC har tidligere haft stor succes med at hente spillere uden for topligaerne i Skandinavien.

Randers melder sig tæt på at hente ny angriber foto
Randers melder sig tæt på at hente ny angriber

I sin tid hentede man også Lasse Berg Johnsen i norske Raufoss, inden han blev en stor profil i Superligaen.

Det er i hvert fald med til at give klubben tro på, at en lignende case kan lykkes med 25-årige Sjølstad.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Martin Sjølstad i Sogndal.
Martin Sjølstad (tv.) - Foto: Sogndal

- Vi skal ikke lade os skræmme af, at han kun har spillet på det næstbedste niveau i Norge. Det handler mere om spillerens individuelle kompetencer, end det handler om det holdniveau, han kommer fra.

- Det var Lasse [Berg Johnsen] jo et godt eksempel på, at man godt kan træde ind i Superligaen, selvom man kommer fra den næstbedste række i Norge, siger Randers-cheftræneren til Campo.

Martin Sjølstad er ikke den eneste nye spiller, der er kommet til Randers.

Cyril Edudzis blev i efteråret hentet ind fra Dila Gori i Georgien, men er først ankommet til klubben i løbet af januar.

Mens Randers FC kan glæde sig over tilgange, ser der også ud til, at klubben snart skal sige farvel til Norman Campbell.

Læs mere her:

Randers bekræfter forhandlinger om profil – træner for sig selv foto
Randers bekræfter forhandlinger om profil – træner for sig selv

Mest læste

Notifications

Notifikationer