Kun 83 minutter: AGF’er vil ikke væk Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Kun 83 minutter: AGF’er vil ikke væk

Janni Serra har ikke fået mange minutter i AGF i sæsonen, men tyskeren søger ifølge Campos oplysninger ikke et klubskifte.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Janni Serra har haft langt til minutter i AGF i denne sæson.

Den tyske angriber har blot iført sig AGF-trøjen ni gange, hvoraf syv var i Superligaen, og spredt over disse kampe er det blevet til bare 83 minutter på græs.

Serra er i udkanten af AGF-truppen, men et klubskifte ligger ikke og lurer i kulissen, kan Campo erfare.

For ifølge Campos oplysninger har Serra ikke i sinde at forlade AGF i vinterens transfervindue.

Serra er glad i Aarhus og har trods begrænset med minutter på banen et godt forhold til cheftræner Jakob Poulsen.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Samtidig har han også har stor tro på, at han kan hjælpe holdet i 2026, hvor målet er at hente den første titel hjem til Aarhus i 30 år.

Spydspidsen var i sidste sæson udlejet til FC Nürnberg i hjemlandet, men opholdet i det tyske blev ikke nogen succes. Opholdet bød kun på ni kampe uden scoringer til følge.

Den 27-årige AGF'er er da heller ikke interesseret i endnu engang at blive udlejet fra Superligaens øjeblikkelige førerhold, og faktisk betragtes sidste sæsons lejeophold i hjemlandet som en fejl.

Serra kom til AGF fra Arminia Bielefeld i 2023. Siden er det blevet til 34 kampe og tre scoringer.

Tyskeren har kontraktudløb i Smilets By i sommeren 2027.

En af holdkammeraterne i AGF kan være på vej videre:

Medie: AGF-flop er på blokken i norsk mesterklub foto
Medie: AGF-flop er på blokken i norsk mesterklub

Mest læste

Notifications

Notifikationer