Frendrup hamrer livsvigtig Serie A-sejr i land Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Frendrup hamrer livsvigtig Serie A-sejr i land

Morten Frendrup scorede mandag aften sæsonens første Serie A-mål.

Morten Frendrup med bolden under en landsholdssamling.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Serie A | Runde 20
| Stadio Comunale Luigi Ferraris | 12 jan 2026-18.30
Genoa
t t t u u
3 : 0
1.02
xG
1.26
Slut
Cagliari
t u v t u
L. Colombo
7'
M. Frendrup
75'
L. Østigård
78'

Morten Frendrup er ikke typen, der scorer mål uge efter uge.

Men når han gør, sørger han for at de tæller.

Mandag aften noterede han sig således for sæsonens første mål i Serie A, da Genoa bankede Cagliari med hele 3-0 på hjemmebane.

Genoa kom godt fra land og kunne allerede i det syvende minut fejre en 1-0-føring.

Kampen forblev dog åben i lang tid, for først i det 75. minut blev der scoret på ny.

Det gjorde der, da Morten Frendrup tog bolden ned udenfor Cagliari-feltet og hamrede bolden mod mål med venstrebenet.

Til hans held blev bolden rettet af undervejs og snød Cagliari-keeperen, der allerede var på vej mod korteste stolpe. I stedet kunne han ikke gøre andet end at se til, mens bolden sneg sig i mål ved modsatte stolpe.

Morten Frendrup med bolden under en landsholdssamling.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Med 2-0-føringen havde aftenens gæst pludseligt travlt, men drømmene om et comeback blev hurtigt knust.

Bare tre minutter efter Frendrups scoring gjorde Leo Østigård det nemlig til 3-0.

Sejren og de tre point lander et uhyre vigtigt sted hos Genoa, der forud for kampen lå på 17. pladsen i Serie A - én placering over nedrykningsstregen.

I stedet kravler man nu op på 15. pladsen, blandt andet ved at overhale Cagliari på en nu bedre målscore.

Mest læste

Notifications

Notifikationer