Done deal: Superliga-anfører forlænger til 2030 Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Done deal: Superliga-anfører forlænger til 2030

Randers’ Wessel Dammers har i dag forlænget med Randers FC indtil 2030, kan Campo afsløre.

wessel-dammers-mads-bech-soerensen-randers-fc-kontrakt
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Han har været en fremragende midtstopper for Randers FC, og nu fortsætter han i Superligaen.

Hollandske Wessel Dammers stod med kontraktudløb 30. juni 2026, men det ændrer sig nu.

For Campo kan afsløre, at hollænderen i dag har underskrevet sin nye kontrakt i Randers FC, så parterne har papir på hinanden til 2030.

Parterne har i nogle dage arbejdet på at få de sidste papirer på plads, og det er nu faldet i hak, så hollænderen og Søren Pedersen har sat deres underskrift på det nye papir.

Dammers kom til Randers i 2023, og nu står han altså til at få i alt syv år i Danmark.

Vigtig Superliga-spiller

Dammers har været en klar forsvarsprofil i Superligaen i både 2024 og 2025, hvor han både markerer sig med forsvarsspillet og stor styrke i luften såvel som habilt spil, når han har bolden.

wessel-dammers-mads-bech-soerensen-randers-fc-kontrakt
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

På rygtebasis har der været hvisket om interesse fra andre klubber, men Dammers' intention har været at blive i Randers, som anføreren også fortalte til Campo i fredags.

Hollænderen begyndte karrieren som talent i Feyenoord og som seniorspiller spillet i Cambuur, Fortuna Sittard, Groningen og Willem II.

Med forlængelsen har Randers sikret sig et meget vigtigt kort til 2026 og de kommende år, hvor Randers både på kort og lang sigt til op i tabellen og gøre sig gældende i Top 6.

Dammers er en populær skikkelse i klubben og blandt fansene og har vist sig som en markant skikkelse med stort overskud.

Opdateret mandag klokken 19.02: Randers FC har nu offentliggjort forlængelsen:

Officielt: Wessel Dammers forlænger i Randers foto
Officielt: Wessel Dammers forlænger i Randers

Følg transfervinduet live her på Campo - klik her!

Randers begynder forårssæsonen som nier i Superligaen med 19 point.

Læs også om Randers' spillerbudget her

Mest læste

Notifications

Notifikationer