Arsenal-legende forlader klubben efter 15 år Foto: Arsenal

Arsenal-legende forlader klubben efter 15 år

Den store tysker stopper i London-klubben til sommer.

Per Mertesacker i Arsenals trræninsgtøj.
Foto: Arsenal

Han stoppede sin aktive karriere i klubben i 2018, hvorefter han straks indtrådte i sin nye rolle.

Rollen som akademichef har 41-årige Per Mertesacker haft lige siden, men til sommer stopper han.

Det bekræfter den store tysker og Arsenal selv mandag.

- Arsenal er – og vil altid være – en helt særlig klub for mig, så det har været en svær beslutning. Jeg er meget taknemmelig for den tillid, klubben viste mig, da jeg gik direkte fra førsteholdsspiller til rollen som akademichef.

- Nu er tiden kommet til at komme videre, udforske noget nyt og udfordre mig selv endnu mere, lyder det fra Mertesacker, der ikke fortæller, hvad det næste kapitel byder på.

Per Mertesacker nåede i alt 221 førsteholdskampe for Arsenal, som han indenfor kridtstregerne repræsenterede fra 2011 til 2018.

Per Mertesacker i Arsenals trræninsgtøj.
Foto: Arsenal

Per Mertesacker har i sin tid som akademichef i Arsenal arbejdet under mottoet: "Better people making better players", og det vil han fortsætte med de kommende måneder.

- Jeg forbliver fokuseret på at afslutte sæsonen stærkt, fortsætte med at pleje og udvikle vores unge talenter og støtte en gnidningsfri overgang helt frem til min allersidste dag i klubben, lyder det fra den store tysker.

I Arsenal er der ikke lige umiddelbart nogen afløser for Mertesacker på trapperne.

- Vi støtter Pers beslutning om at forfølge noget nyt, men vi vil være utroligt kede af at se ham forlade klubben ved sæsonens afslutning.

- Vi er glade for, at Per fortsætter i sin rolle frem til sæsonens afslutning, mens vi fokuserer på vores plan for hans efterfølger, lyder det fra Arsenals administrerende direktør Richard Garlick.

Per Mertesacker repræsenterede som aktiv Hannover 96 og Werder Bremen foruden Arsenal. På det tyske A-landshold blev det til i alt 104 officielle kampe med blandt andet et verdensmesterskab i 2014 som resultat.

Mest læste

Notifications

Notifikationer