Raphinha skinner i Barcas El Clásico-triumf Foto: Haitham Al-Shukairi/AFP/Ritzau Scanpix

Raphinha skinner i Barcas El Clásico-triumf

For andet år i træk slår FC Barcelona Real Madrid i den spanske Super Cup-finale.

Raphinha jubler over scoring i El Clasico mod Real Madrid i Super Cuppen 2026.
Foto: Haitham Al-Shukairi/AFP/Ritzau Scanpix

Nok var det bare en Super Cup, og nok blev den spillet i Saudi Arabien, men der er altid noget særligt ved et El Clásico.

Søndag vandt FC Barcelona det første af slagsen i 2026 med 3-2, da de spanske mestre slog ærkerivalerne fra Real Madrid i Super Cup-finalen.

Ligesom han har været det i to af sine seneste tre El Clásico, var det brasilianske Raphinha, der blev Real Madrids onde ånd med to scoringer.

Raphinha åbnede scoringen efter 36 minutters spil, inden første halvlegs tillægstid bød på hele tre scoringer. Vinicius Junior udlignede efter at have lavet tunnel på Jules Koundé, inden Robert Lewandowski chippede Barca tilbage i front.

Gonzalo Garcia blev noteret for det udligningen kort før pausen, efter Dean Huijsen havde forsøgt sig på hovedstød, og dermed var det helt lige trods et tungt Barca-overtag i første halvleg.

Raphinha jubler over scoring i El Clasico mod Real Madrid i Super Cuppen 2026.
Foto: Haitham Al-Shukairi/AFP/Ritzau Scanpix

Det overtag blev markant mindre i anden halvleg, men alligevel var det Barca, der løb med halvlegens eneste scoring, og det var de ikke uheldige med.

Raphinha blev noteret for målet, han satte ind i det han gled på feltkanten, men det var nu Raul Asencios afretning, der snød Thibaut Courtois i Real-målet.

I kampens overtid var det Barcas Frenkie de Jongs tur til at glide, da det kostede hollænderen et direkte rødt kort, da han endte med at nedlægge Real Madrids Kylian Mbappé.

Selvom det ikke blev så eftertrykkeligt som sidste sæsons 5-2-sejr, så løber FC Barcelona for andet år i træk med sejren i den spanske Super Cup.

Det er femte sæson i træk, den spanske Super Cup afvikles i Saudi Arabien. Med søndagens triumf har FC Barcelona nu i alt 16 Super Cup-sejre, mens Real Madrid følger med 13. Det er i alt 42. gang, den spanske Super Cup afvikles.

Mest læste

Notifications

Notifikationer