Randers melder sig tæt på at hente ny angriber Foto: Tobias Thomasen.

Randers melder sig tæt på at hente ny angriber

Fodbolddirektør i Randers FC, Søren Pedersen, fortæller til Campo, at klubben er langt i forhandlingerne om at hente en ny spydspids.

Søren Pedersen på Cepheus Park i Randers.
Foto: Tobias Thomasen.

📍 Campo i Randers

Randers FC har haft svært ved at ramme den offensive melodi og få scoret nok mål i denne sæson.

Derfor jagter man hos kronjyderne en ny 9'er, der skal gøre offensiven mere målfarlig.

Fodbolddirektør i Randers FC, Søren Pedersen, håber snart at kunne præsentere en ny angriber i klubben og fortæller, at man er langt i forhandlingerne med især én spiller.

- Lige nu og her er vi lidt i kapløb med andre klubber. Om vi kommer helt i mål, det er svært at sige. Men vi har én, vi er langt i forhandlingerne med. Én, som vi har været grundige på, og som har været på vores liste igennem flere måneder. Så det håber vi på, at vi kan skubbe over stregen, siger Søren Pedersen til Campo og afslører, at der er tale om en skandinavisk spiller.

Udover den unavngivne skandinav forhører Randers FC sig også konkret på to andre spillere fra deres liste over interessante 9'ere, fortæller fodbolddirektøren.

Randers-kaptajn snakker ikke med andre: Jeg vil forlænge foto
Randers-kaptajn snakker ikke med andre: Jeg vil forlænge

Artiklen fortsætter efter annoncen

Køb kan lukke vinduet

Lykkes det at hente en ny frontangriber ind, er det højst sandsynlig den sidste spiller, der kommer til Randers i dette transfervindue.

- Vi har bevidst været tidligt ude med både Martin Sjølstad og Cyril Edudzi. Og så ville vi gerne allerede nu have haft en 9'er på plads og håber selvfølgelig, at vi får det så hurtigt som muligt. Når det er på plads, så er det kun, hvis der sker noget i truppen, at der skal noget ind, siger Søren Pedersen og fortsætter:

- Forhåbningen er, at vi kan få den trup, vi gerne vil have, på plads så hurtigt som muligt. Og gerne senest, når vi tager på træningslejr.

Søren Pedersen på Cepheus Park i Randers.
Foto: Tobias Thomasen.

Randers tager på træningslejr på Algarvekysten den 20.-31. januar, og der er dermed i skrivende stund blot ni dage til.

Inden afgangen til Portugal venter der klubben to testkampe den 13. og 17. januar mod henholdsvis Viborg FF og AaB.

En spiller, som snart kan være fortid i Randers FC, er offensivspilleren Norman Campbell.

Det kan du læse mere om herunder.

Randers bekræfter forhandlinger om profil – træner for sig selv foto
Randers bekræfter forhandlinger om profil – træner for sig selv

Mest læste

Notifications

Notifikationer