Uofficiel debut til Nørgaard: Chiakha scorer to Foto: Daniel Abedeny / Vejle Boldklub

Uofficiel debut til Nørgaard: Chiakha scorer to

Vejles nye mand i trænersædet fik en glimrende start.

Claus Nørgaard med armene over kors på Vejle Stadion, hvor han har første dag som cheftræner for Vejle Boldklub.
Foto: Daniel Abedeny / Vejle Boldklub

Claus Nørgaards første test som cheftræner for Vejle Boldklub er veloverstået.

Med en 4-0-sejr over B.93 kan han notere sig for en flot uofficiel debut, efter at han ikke engang har været ved roret i en måned.

Lejesvenden fra FCK, Amin Chiakha, scorede to gange, da han satte kampens to første mål ind i en første halvleg, som Vejles nye styrmand er godt tilfreds med.

- Vores udtryk er godt i de første 45 minutter, og her scorer vi tre af de fire mål. Vi finder en god balance som hold, og vi hænger godt sammen.

- De to første scoringer er efter fint opspil i vores venstre side, hvor vi får sat Tobias Bach op, og han finder Amin Chiakha ved de første to scoringer, fortæller Nørgaard til klubbens hjemmeside.

Efter pausen skiftede superligamandskabet 10 spillere, og det "nye hold" på banen lykkedes med at score til 4-0, der også blev kampens slutresultat. Og det er især variationen i målene, som Claus Nørgaard hæfter sig ved.

Claus Nørgaard med armene over kors på Vejle Stadion, hvor han har første dag som cheftræner for Vejle Boldklub.
Claus Nørgaard blev præsenteret som ny cheftræner i Vejle den 18. december. Foto: Daniel Abedeny / Vejle Boldklub

- Vores fire mål er en blanding af dødbolde, opspil på siden og ved en erobring højt i banen, og det var godt at se den variation i målene.

- Der venter en uge mere, hvor vi arbejder med fysikken, og så kigger vi på flere af de spillemæssige principper samtidig, og så venter der os en ny vigtig testkamp mod en god modstander, afslutter cheftræneren til klubbens hjemmeside.

Næste testkamp for vejlenserne venter om præcis en uge, hvor der er superligamodstand i form af Viborg FF. Her spillees der to gange 60 minutter.

Claus Nørgaard skal vende skuden i Vejle, hvis klubben skal overleve. Læs mere her:

Det er vel Superligaens største transferønske foto
Det er vel Superligaens største transferønske

Mest læste

Notifications

Notifikationer