Skæbnedag: Ole Gunnar til samtale i United Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Skæbnedag: Ole Gunnar til samtale i United

Manchester United kan meget vel få styr på sin midlertidige manager i løbet af lørdag.

Ole Gunnar Solskjær giver thumbs up.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Skal Ole Gunnar Solskjær stå i spidsen for Manchester United endnu engang?

Lige siden fyringen af Ruben Amorim har nordmandens navn ligget højt på listen over kandidater, der er i spil til at tage over.

Og måske det allerede bliver afgjort i løbet af lørdag.

Sky Sports erfarer i hvert fald, at Ole Gunnar Solskjær og Manchester United skal mødes til en snak i dag.

Ole Gunnar Solskjær giver thumbs up.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Det er Ole Gunnar Solskjærs første møde ansigt til ansigt med Manchester United-ledelsen i denne omgang.

Der er dog intet, der er givet på forhånd. Ole Gunnar Solskjær får nemlig hård konkurrence om jobbet fra en anden tidligere United-spiller, Michael Carrick.

Under alle omstændigheder er der tale om et managerjob, der efter alt at dømme kun kommer til at vare ved sæsonen ud. Til sommer er planen nemlig at finde en mere langsigtet og permanent løsning i den engelske storklub.

Sky Sports skriver desuden også, at de to tidligere spillere Ruud van Nistelrooy og Darren Fletcher også bliver overvejet til jobbet, men at Ole Gunnar Solskjær og Michael Carrick ligger i front.

Darren Fletcher er lige nu udpeget som den midlertidige manager og kommer også til at styre slagets gang mod Brighton søndag i FA Cup, men det bliver efter alt at dømme hans sidste kamp i spidsen for denne gang.

Forventningen er, at Manchester United præsenterer sin beslutning mandag.

Mest læste

Notifications

Notifikationer