OB pudsede formen af med storsejr Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

OB pudsede formen af med storsejr

OB pligtsejrede i årets første træningskamp mod Næstved Boldklub.

Noah Ganaus dribler
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Bolden ruller igen i Superligaen om en måneds tid, og derfor er alle hold så småt ved at komme op i omdrejninger efter en kort juleferie.

Lørdag eftermiddag skulle OB i aktion i vinterkulden, hvor årets første træningskamp fandt sted hjemme i Ådalen.

Næstved Boldklub fra 2. division kom på besøg, og Alexander Zornigers mandskab lagde godt fra land i vinteropstarten med en sikker 4-1-sejr, hvor den tyske cheftræner fik rig mulighed for at teste truppens bredde.

OB fik gang i benene igen, og på samme tid fik holdet tanket lidt selvtillid med en komfortabel sejr.

For der var aldrig tvivl om kampens udfald.

Noah Ganaus dribler
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

OB fik tidligt bragt sig foran og var allerede i pausen foran med 2-0 efter mål af Jona Niemiec og Jay-Roy Grot.

I pausen skiftede Zorniger alle 11 spillere, og også i anden halvleg kom fynboerne på tavlen to gange. Disse scoringer stod Leeroy Owusu og Noah Ganaus for.

I løbet af kampens sidste 45 minutter måtte OB dog indkassere et mål af Næstveds Lulian Jakobi.

OB's næste træningskamp er i næste uge mod Skive.

Du kan få det fulde overblik over alle Superliga-holdenes træningskampe her:

Overblik: Se Superliga-klubbernes vinterprogram foto
Overblik: Se Superliga-klubbernes vinterprogram

Mest læste

Notifications

Notifikationer