Officielt: San Diego henter endnu en dansker Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Officielt: San Diego henter endnu en dansker

MLS-danskerklubben har hentet endnu en spiller med dansk pas.

Osvald Søe.
Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Danskerkolonien i San Diego har vokset sig større.

Således oplyser MLS-klubben fredag aften, at man har hentet den 20-årige midtstopper Osvald Søe i B.93.

Den unge forsvarsspiller har skrevet under på en aftale, der løber indtil udgangen af 2027/28-sæsonen, mens klubben har muligheden for at udløse optioner, der forlænger aftalen helt frem til udgangen af 2029/30-sæsonen.

- Osvald er en forsvarsspiller med et stort potentiale, som vi har fulgt tæt, og som allerede har opnået betydelig erfaring i forhold til sin alder, fortæller San Diego FC's sportsdirektør Tyler Heaps og fortsætter:

- Han viser de egenskaber, vi værdsætter, både med og uden bolden, og spiller med en modenhed, der rækker ud over hans alder. Vi mener, at han har potentiale til at fortsætte sin udvikling på et højt niveau her i San Diego, og vi glæder os til at byde ham velkommen i klubben.

Osvald Søe.
Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Osvald Søe har en fortid i FC Københavns ungdomssystem, før han i 2021 kom til B.93, hvor han sidenhen har bidt sig fast på førsteholdet.

I alt nåede den unge københavner at spille 53 kampe og score to mål for B.93, før han nu tilslutter sig San Diego FC, der allerede råder over tre danskere i form af Marcus Ingvartsen, Jeppe Tverskov og Anders Dreyer.

Mest læste

Notifications

Notifikationer