Brøndby binder stjerneskud på lang kontrakt Brøndby IFs Mathias Jensen efter superligakampen mellem Brøndby IF og Silkeborg IF på Brøndby Stadion søndag den 20. juli 2025

Brøndby binder stjerneskud på lang kontrakt

Brøndby binder den unge midtbanespiller til klubben.

Brøndby IFs Mathias Jensen efter superligakampen mellem Brøndby IF og Silkeborg IF på Brøndby Stadion søndag den 20. juli 2025

Hvis de bruger fyldepenne i Brøndby, skal blækhuset snart genopfyldes.

Brøndby har fredag morgen offentliggjort en forlængelse med den unge midtbanespiller Mathias 'P' Jensen.

Det 20-årige stjerneskud har skrevet under på en kontrakt, der holder ham på den københavnske vestegn helt til 2030.

I forbindelse med underskriften kommer 'P' samtidig med det, man bedst kan betegne som en vaskeægte kærlighedserklæring til barndomsklubben.

- Det betyder alt for mig at få lov til at forlænge med den her klub. Jeg har kun spillet fodbold i denne klub, og jeg elsker den fra bunden af hjertet. Jeg er rigtig glad, og det giver ro i maven, at jeg nu har til 2030, hvor jeg kan arbejde og lægge på mit spil.

- Jeg er kommet herude på banerne siden jeg var fem år. Været her om morgenen og aftenen, på sommercamps og vintercamps. Jeg har lagt så mange timer herude, og jeg kommer herfra, så klubben betyder alt for mig. Jeg er bare superglad for at være her, for det er hér, jeg vil være, lyder det fra Mathias Jensen.

Mathias 'P' Jensen skriver under på en kontrakt med Brøndby Stadion i baggrunden.
Foto: Brøndby IF

Mathias 'P' Jensen skrev i sommer under på sin første professionelle kontrakt med Brøndby IF, men siden er det gået hurtigt.

Han fik debut for klubbens førstehold i sæsonpremieren mod Silkeborg IF den 20. juli, hvor det blev til et fem minutter langt indhop i 3-0-sejren.

Et par korte indhop fulgte, men særligt efter Steve Coopers ankomst skete der noget for den 20-årige midtbanespiller.

I sæsonens sidste fem kampe startede Mathias Jensen inde for Brøndby på den centrale midtbane.

Mathias Jensen står noteret for i alt 11 kampe for Brøndby IF.

Med den nye kontrakt bliver der lagt tre år til hans eksisterende kontrakt, der oprindeligt løb til sommeren 2027.

Mest læste

Notifications

Notifikationer