– I kan jo godt lide at skrive om Brøndby Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

– I kan jo godt lide at skrive om Brøndby

Daniel Wass har som resten af Fodbolddanmark fulgt med i de seneste dages handler og historier om Brøndby IF.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Brøndby IF fylder nærmest automatisk meget i dansk fodbold med stor interesse fra klubbens fans.

Også andre Superliga-interesserede i Danmark følger med i, hvordan det går klubben, så Brøndby har for alvor været i centrum i de seneste døgn, hvor man har forlænget kontrakter med talenter og købt angriberen Ousmane Sow og midtbanespilleren Bartosz Slisz.

- Ja, I kan jo godt lide at skrive Brøndby, så det er jo heldigvis ikke noget nyt. Og det er nok heller ikke sidste gang, vi skal høre om Brøndby, bemærker Daniel Wass humoristisk om de seneste døgn, hvor Slisz, Sow men også en række transferrygter har fyldt.

Byder rival velkommen

Polske Bartosz Slisz er købt af Atlanta United og kan spille såvel sekser som otter.

Her råder Brøndby allerede over flere spillere, herunder Daniel Wass.

Og det tager Daniel Wass ganske roligt efter en efterhånden lang karriere i topfodbold.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- Alle konkurrence er sundt. Her handler det om at vinde, og det gør man med de bedste spillere. Jeg byder ham selvfølgelig velkommen med åbne arbejde. Alle konkurrence er sund. Jeg ved, at jeg skal gøre mit for at holde mig til, og det er selvfølgelig op til Steve at vælge til sidst, siger Daniel Wass på spørgsmålet om Slisz ankomst efter fredagens Brøndby-træning.

- Der kan selvfølgelig ske meget endnu, men forhåbentlig, når transfervinduet er færdigt, har vi sammensat et hold, der er klar til at kæmpe, siger Daniel Wass, der bemærker, Slisz og Sow nu kan komme med på Brøndbys træningslejre i Spanien og Portugal med afrejse på søndag.

- Jeg tror i hvert fald, at Steve er glad i forhold til, at de er med på en træningslejr. Det betyder både noget for ham, men lige så meget for spilleren selv i forhold til at komme ind tættere på de andre spillere. Det er trods alt lidt nemmere, når man er ude og rejse på træningslejr, hvor man går op ad hinanden og kommer tættere ind på livet af hinanden.

Brøndby IF har forlænget kontrakterne med Jacob Ambæk og Mathias Jensen og har den nigerianske angriber Emmanuel Dennis til prøvetræning nu og på træningslejren.

Mest læste

Notifications

Notifikationer