Grot kæmper videre: Ikke min favorit-spillestil Odense Boldklubs Jay-Roy Grot under 3F Superliga-kampen mellem OB og FC Fredericia på Nature Energy Park i Odense, fredag den 19. september 2025.

Grot kæmper videre: Ikke min favorit-spillestil

Jay-Roy Grot ser tilbage på det første halve år under Alexander Zorniger, som langt fra har været nemt for den store angriber.

Odense Boldklubs Jay-Roy Grot under 3F Superliga-kampen mellem OB og FC Fredericia på Nature Energy Park i Odense, fredag den 19. september 2025.

📍Campo i Ådalen

Det har krævet tilvænning for Jay-Roy Grot at finde sig til rette under cheftræner Alexander Zorniger.

Med den tyske cheftræners indtog i OB i sommer steg mængden af træningspas, og det samme gjorde kravene til de høj-intense løb og den generelle fysiske forfatning hos de fynske spillere.

Og det var en udfordring for Grot.

- I starten var det meget svært for mig at vænne mig til systemet og taktikken, men vi trænede selvfølgelig på det hver dag, og jeg er blevet mere komfortabel i det.

- Mine præstationer er også blevet bedre og bedre, udtaler Grot til Campo.

Grot kom til OB i marts sidste år, da klubben stadig lå i 1. division og cheftræneren hed Søren Krogh, siden er der set masser af video og holdt mange møder for at få Zornigers krævende spillestil ind under huden.

Odense Boldklubs Jay-Roy Grot under 3F Superliga-kampen mellem OB og FC Fredericia på Nature Energy Park i Odense, fredag den 19. september 2025.

Og Grot erkender da også, at det ikke ligger godt til ham.

- Nej, det er ikke min favoritspillestil, men jeg passer mit arbejde. Jeg tror, vi alle er forskellige i den hensende, lyder det fra Grot.

Et intenst samarbejde

Troels Bech ser også en angriber, der hver dag arbejder hårdt for at tilpasse sig kravene fra den tyske cheftræner, og han kalder samarbejdet mellem Jay-Roy Grot og Alexander Zorniger for 'intenst'.

Troels Bech Sportsdirektør for OB da FC Fredericia møder OB i NordicBet Ligaen i Fredericia lørdag den 5. april 2025.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Jeg kan ikke kigge ind i hovedet på folk, men jeg kan se, at der et virkelig intenst samarbejde mellem de to, ligesom der også er mellem de andre. Og det har vi kun gavn af.

- Jeg håber, der er friktion på alle positioner, fordi det giver noget energi, udtaler Troels Bech til Campo.

Han ser også en Grot, der arbejder hårdt til træning i forsøget på at finde sig til rette i systemet.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Han er et halvt år inde i samarbejde med vores nye trænere, og selvom det er virkelig hårdt for den store krop at være så højaktiv, som han er, så kan jeg se, at han gør sig umage.

- Han har flyttet sig meget i den retning. Jeg er glad for at han spiller i OB, og det er vores trænere også, slutter Bech.

OB's sportsdirektør har også tegnet profilen til en ny forsvarsspiller. Læs mere her.

OB-boss jagter anden profil end Thomas Isherwoods foto
OB-boss jagter anden profil end Thomas Isherwoods

Mest læste

Notifications

Notifikationer