Pressede Arsenal slider sig til point mod Liverpool Foto: Photo by Ben STANSALL

Pressede Arsenal slider sig til point mod Liverpool

Der var vigtige point på spil i toppen af Premier League, da Arsenal tog imod Liverpool torsdag.

Gakpo og Timber i duel
Foto: Photo by Ben STANSALL
Premier League | Runde 21
| Emirates Stadium | 8 jan 2026-21.00
Arsenal
v u v v v
0 : 0
0.45
xG
0.36
Slut
Liverpool
v v v u u

Onsdag aften serverede Manchester City en mindre gave for titelaspiranterne fra Arsenal, da de måtte nøjes med 1-1 mod Brighton på hjemmebane.

Dermed havde Arsenal altså mulighed for at skabe yderligere luft, da de engelske mestre fra Liverpool torsdag aften kom på besøg.

Men Arsenal formåede ikke at udnytte gaven fra City.

De måtte nemlig nøjes med 0-0.

Der stod Arsenal på det meste i opgøret åbning, men The Gunners formåede ikke for alvor at true Liverpool-målet.

Godt en halv time inde i opgøret var det dog ved at gå galt i den anden ende. Efter et mindre forsvarskoks landende bolden for fødderne af Conor Bradley, men uheldigvis for ham og Liverpool, prellede hans afslutning af på overliggeren.

Få minutter senere var Liverpool igen på spil i Arsenal-feltet. Her gik Frimpong til jorden i en duel med Hincapie, men hverken dommeren eller VAR-vognen skønnede, at der var grund til at gribe ind.

Herefter genfandt Arsenal kontrollen med opgøret, men de kunne ikke finde vej til netmaskerne. Dermed kunne de to hold gå til pause med 0-0 på tavlen.

Gakpo og Timber i duel
Foto: Photo by Ben STANSALL

Kort inde i anden halvleg kom dommeren igen i fokus. Denne gang var det Wirtz, der blev nedlagt i feltet, men heller ikke her skønnede dommeren, at det var nok til at give et straffespark.

Og det var Liverpool, der sad på det meste i anden halvleg. Med et kvarter igen var Arsenal blot noteret for 27 % boldbesiddelse i anden halvleg, hvor de heller ikke havde registreret et eneste skud.

Spændingen varede helt til slutfløjt, og i dommerens tillægstid blev det endda til småskærmydsler de to hold imellem i forbindelse med hvad der lignede en slem skade til Conor Bradley.

Nogen scoring blev det dog ikke til, og dermed endte topbraget uden vinder.

Mest læste

Notifications

Notifikationer