Norsk klub på rov i Fredericia
FC Fredericia er tæt på at indgå en handel med norske Strømsgodset.

Der er ikke behov for målmænd i FC Fredericia.
Tidligere på ugen præsenterede holdet fra fæstningsbyen Valdemar Birksø, der blev hentet i Fredrikstad.
Dermed har Fredericia nu fire keepere i sin trup, og en af de fire er på vej til at lave en omvendt Birksø så at sige.
For Mattias Lamhauge er tæt på et skifte til norske Strømsgodset, skriver det færøske medie kvf.fo.
Det stemmer overens med Campos oplysninger.

Lamhauge har kontraktudløb i Fredericia til sommer, og derfor er det ved at være sidste udkald for Superliga-klubben, hvis der skal komme penge i kassen.
26-årige Lamhauge kom til Fredericia fra B36 Torshavn i 2024.
Lamhauge har spillet 15 kampe for det færøske landshold.
Følg diverse rygter og salg i Campos transferblog:

FC Fredericia












