Karakterbogen: En transferbombe af rang, Brøndby! Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Karakterbogen: En transferbombe af rang, Brøndby!

ANALYSE: Bartosz Slisz skifter fra Atlanta United til Brøndby IF. Her er Campos karakterer til handlen.

Benjamin Schmedes Steve Cooper
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Vi kan først for alvor vurdere transfers, når der er gået halve og hele år.

Nogle gange går der endnu længere end det, mens det andre gange hurtigere står klart, om en spiller fungerer eller ej.

Campo ser i dette nye koncept, Transfer-karakterbogen, nærmere på, hvordan en transfer ser ud i de timer og dage, den finder sted.

Her ser vi på Bartosz Slisz' transfer fra Atlanta United til Brøndby IF.

Bartosz Slisz

Foto: Brøndby IF

Central midtbanespiller, Polen, 26 år

Atlanta United (MLS) til Brøndby IF

Anslået pris: Permanent aftale, 22,5 millioner kroner

Karakter til Brøndby IF: 8

Karakter til Atlanta United: 6

Karakter til Bartosz Slisz: 7

Campos skala går fra 0 til 10

Vurdering: Brøndby IF

Steve Cooper varslede ændringer, og det skal vi da love for, vi får her.

Bartosz Slisz har tilbragt karrieren som enten sekser eller otter og var før skiftet til Atlanta United i 2024 en profil for Polens største klubhold, Legia Warszawa.

Slisz skal med stor sandsynlighed til VM med Polen til sommer, og at han rykker fra MLS til Superligaen kommer som en overraskelse forstået på den måde, at det er et kup for Brøndby.

Det er også en dyr herre, Brøndby her henter med en pris på tre millioner euro, svarende til 22,5 millioner kroner.

Dermed bliver Slisz en af Brøndbys dyreste spillere nogensinde, og hvis nogen gik og frygtede, ejerkredsen var ved at miste interessen i Brøndby efter et par lige-ved-og-næsten med europæisk kvalifikation til ligaspil, må det her være med til at afkræfte den teori.

Det er en spiller på internationalt niveau, Brøndby her henter - og timingen er god umiddelbart før træningslejren på Den Iberiske Halvø.

Transferbudget: Så mange millioner bruger GFH i Brøndby foto
Transferbudget: Så mange millioner bruger GFH i Brøndby

Og samtidig er det et tydeligt signal om, at der nok sker flere ændringer i løbet af januar og måske februar i Brøndby.

For Slisz vil være udset til at spille, og så giver det jo sig selv, at der er en plads mindre til folk som Benjamin Tahirovic, Stijn Spierings og Daniel Wass, hvor de to første ikke just har virket til at være ønskespillere for Steve Cooper.

Det her er en transferbombe, der vil noget, og et signal om, at Brøndby IF mener det alvorligt.

Vurdering: Atlanta United

Parterne skulle videre, og Atlanta United får pengene hjem, man gav for den polske midtbaneprofil i Legia Warszawa.

Som det gælder for Superliga-klubber er det jo også strategisk sjovere for klubber i MLS at sælge til de største ligaer i Europa i stedet for til ligaer, der er i samme leje, og Superligaen ses i USA sikkert som mindre end MLS.

Men Atlanta United får frie midler efter en skuffende 2025-sæson, hvor man sluttede i bunden af MLS, så det er en hæderlig handel uden at være opsigtsvækkende.

Vurdering: Bartosz Slisz

Det er en klar pil op for midtbanespilleren at vende tilbage til Europa, være tæt på hjemlandet og spille i en klub, der med rette kan drømme om metal og Europa, efter Slisz havde et skuffende 2025.

Slisz må simpelthen være stillet spilletid i udsigt, hvis ellers han lever op til forventningerne, ellers kommer en så dygtig spiller med det CV ikke til Superligaen.

Handlen falder tidligt på plads, så der er mulighed for at lære holdkammeraterne at kende og være med på hele træningslejren i Spanien og Portugal.

Nu skal der så leveres på træningsbanen og efterfølgende på banen.

Glad Schmedes: Brøndby kan få stor glæde af Slisz foto
Glad Schmedes: Brøndby kan få stor glæde af Slisz

Mest læste

Notifications

Notifikationer