Højlund bider fra sig: Rørte den ikke Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Højlund bider fra sig: Rørte den ikke

Rasmus Højlund har været ved tasterne på Instagram.

Rasmus Højlund klapper.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Napoli satte onsdag aften point over styr.

Det gjorde man, da det blev til 2-2 mod Verona.

Det kunne dog måske have været undgået, hvis ikke Rasmus Højlund havde fået annulleret sin scoring efter 72 minutters fodbold.

Dommeren vurderede i situationen, at den danske angriber havde brugt sin arm til at få bolden under kontrol.

Det mener Rasmus Højlund derimod slet ikke var tilfældet.

Det gør han klart i en story på Instagram, hvor han skriver følgende:

- Rørte ikke engang bolden med hånden...

Dertil skriver han også i mere positive vendinger:

- Vi kører igen på søndag. Forza Napoli.

Rasmus Højlund klapper.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

I en anden story har han delt et klip af sekvensen, hvor han skulle have haft hånd på bolden.

Rasmus Højlund står noteret for ni scoringer i 22 kampe for den syditalienske storklub.

Napoli indtager med pointdeleren tredjepladsen i Serie A.

Mest læste

Notifications

Notifikationer