Vigtig OB-profil ude med skade
OB-profil har fået en skidt start på opstarten og var fraværende til torsdagens træning i Ådalen.

📍 Campo i Ådalen
Opstarten er gået i gang i OB, hvor Alexander Zornigers tropper skal forberede sig frem til grundspillets sidste kampe.
Inden turen går til Spanien på træningslejr, har fynboerne testkampe i vente mod Næstved og Skive.
Ved torsdagens træning i Ådalen var der dog en profil, der ikke var tilstede på græsset i det frysende kolde vejr.
21-årige Max Ejdum var ikke med holdkammeraterne på træningsbanen, og det skyldtes ifølge cheftræner Alexander Zorniger 'en blå tå'.
- Han har døjet med en, hvad kalder man det, en blå tå? Det har været en smule smertefuldt for ham, så vi valgte at tage ham ud af træningen, siger Alexander Zorniger til Campo og den øvrige presse ved torsdagens træning i Ådalen.
Den tyske OB-træner har endnu ikke en tidshorisont i sigte for, hvornår Ejdum kan være klar igen.
- Det kan jeg ikke sige lige nu [hvornår han er tilbage]. Men det ser... han dukker op i alle mulige farver, siger Alexander Zorniger med et smil og med en hentydning til Ejdums farvefulde tå.

Max Ejdum spillede i efteråret 13 kampe for OB i Superligaen. Her blev det til et mål og tre oplæg for den 21-årige midtbanespiller.
Campo har taget et kig på OB's transferstrategi.
Læs mere her:

OB












