Skrækstart grundlægger Chelsea-nedtur Foto: Action Images via Reuters/Andrew

Skrækstart grundlægger Chelsea-nedtur

Chelsea blev tidligt reduceret til ti mand, da de måtte se sig slået i lokalopgøret mod Fulham.

Harry Wilson og Raul Jimenez
Foto: Action Images via Reuters/Andrew
Premier League | Runde 21
| Craven Cottage | 7 jan 2026-20.30
Fulham
t v v u u
2 : 1
1.35
xG
1.80
Slut
Chelsea
v u t u u
R. Jiménez
55'
H. Wilson
81'
L. Delap
72'

Chelsea er mildest talt inde i en tumultarisk periode.

Ud er gået Enzo Maresca og ind er kommet den relativt uerfarne Liam Rosenior, der skal forsøge at guide klubben tilbage mod toppen i engelsk fodbold.

Onsdag var det dog stadig vikaren Calum McFarlane, der stod på sidelinjen for de blå fra London, og det blev ikke ligefrem nogen lykkelig afslutning på hans cheftrænergerning i London-klubben.

Her blev det til et 2-1-nederlag til bysbørnene fra Fulham.

Nederlaget blev måske allerede grundlagt efter 22 minutter.

Her endte Marc Cucurella i en løbeduel med Harry Wilson, og her blev spanieren den lille. Han trak nødbremsen og hev Wilson omkuld på kanten af feltet, og op trak dommeren det røde kort, da han vurderede, at der var tale om et oplagt scoringsmulighed.

Dermed så det altså svært ud for Chelsea, som dog klarede skærene og kom til pause med 0-0.

Harry Wilson og Raul Jimenez
Foto: Action Images via Reuters/Andrew

I anden halvleg blev det dog en anden historie.

Ti minutter inde i anden halvleg kunne Raul Jimenez nemlig bringe Fulham på sejrskurs, da han sendte kuglen i nettet til stillingen 1-0.

Med tyve minutter igen så det dog ud til, at Chelsea kunne redde et point hjem på trods af, at de var en mand i undertal.

Her var der Liam Delap, der kunne bringe balance i regnskabet.

Men Chelseas onde ånd, Harry Wilson, ville det anderledes. Med ti minutter igen kunne han nemlig opsnappe bolden på kanten af feltet, og med en flot detalje bringe sig fri til skud. Afslutningen sendte han resolut ned i det lange hjørne, og dermed var Fulham altså på sejrskurs.

Det blev kampens sidste scoring, og dermed kunne Fulham altså sende Chelsea hjem med et 2-1-nederlag i baggagen.

Mest læste

Notifications

Notifikationer