Bombe: Peter Lassen stopper i Hvidovre
Hvidovres sportschef Peter Lassen stopper i klubben.

Peter Lassen stopper i Hvidovre IF efter eget ønske.
'Peter Lassen har her i det nye år meddelt klubben, at han finder tiden, er inde til at prøve et nye kapitel i hans liv,' skriver klubben i en pressemeddelelse.
- Hvidovre Fodbold og Peter Lassen er derfor blevet enige om, at han stopper i Hvidovre Fodbold i forbindelse med de justeringer der bliver foretaget i klubben.

- Peter har været en del af Hvidovre Fodbold i flere omgange og har gennem årene varetaget et imponerende antal roller. Han har været med i både medgang og modgang - ofte som en helt central figur i hverdagen omkring førsteholdet.
- I perioder har han nærmest fungeret som en enmandsorganisation, og klubben havde ganske enkelt ikke været, hvor den er i dag, uden Peters store indsats, siger Hvidovres formand Lennart Krimme.
Retov bliver manager
Som del af ændringerne i Hvidovre IF bliver den hidtidige cheftræner Martin Retov i stedet manager og får dermed et stort ansvar for Hvidovres hold.
Formand Bo Tue Knudsen stopper som administrerende direktør og tager en tilsvarende rolle i 'Friends of Hvidovre', mens den hidtidige COO Claus Grønborg bliver administrerende direktør i Hvidovre IF.
Hvidovre meddeler, at ændringerne sker for at styrke klubben og dens fremtid, hvor egne talenter og spillersalg kommer i centrum for klubbens arbejde.
Læs mere om Retovs forfremmelse her.

Hvidovre IF












