Hjulmand sender stikpille til Trump midt i Grønlands-debat Foto: Ritzau Scanpix

Hjulmand sender stikpille til Trump midt i Grønlands-debat

Kasper Hjulmand har udtrykt sin opbakning til det grønlandske folk i et opslag på LinkedIn.

Collage med Trunmp og Hjulmand
Foto: Ritzau Scanpix

Kasper Hjulmand sender nu sin støtte til det grønlandske folk og en subtil stikpille til USA.

Det sker efter nogle intense dag, hvor USA's præsident, Donald Trump, og andre fremtrædende personer i den amerikanske administration igen og igen har udtrykt ønsket at få Grønland på amerikanske hænder.

Den vestlige hemisfære er i USA's hovedinteresse, og det har fyget om sig med udsagn og postulater, som især den danske regering og Naalakkersuisut har forsøgt at korrekse.

Og netop det amerikanske forhold til gængs viden, synes at ligge den tidligere landstræner og nuværende cheftræner i Bayer Leverkusen på sinde.

- I en vanvittig og hastigt foranderlig verden, hvor viden, internationale strukturer, dialog og respekt for kulturelle forskelle er fjenden. For dem er det en verden for rovdyr. Men der findes en anden vej, skriver Hjulmand i sit opslag, som blev udsendt tirsdag middag.

Hjlumand stirrer op
Foto: Thilo Schmuelgen/Reuters/Ritzau Scanpix

Tirsdag var en begivenhedsrig dag i det danske forhold til USA.

Her var flere europæiske topledere og NATO-medlemmer medafsendere på et støtteerklæring til Grønland og Danmark.

På den anden side af Atlanten fastslog Det Hvide Hus' talskvinde, Karoline Leavitt, at Donald Trump overvejer en række muligheder i jagten på Grønland - herunder militær ingriben.

Kasper Hjulmand har et fromt ønske om et varmere forhold.

- Jeg håber på mere menneskelighed, empati og kærlighed. Mere viden og forståelse. Mere lytten.

- Mine varmeste tanker går til det smukke grønlandske folk ♥️🇬🇱, slutter Hjulmands nytårshilsen.

Opslaget har i skrivende stund fået 728 likes på LinkedIn.

Foto: LinkedIn

Mest læste

Notifications

Notifikationer