Ten Hag tilbage i job
Den tidligere United-træner har fundet sit nye job.

Erik ten Hag har fundet sig en ny retning i karrierelivet.
Han er tirsdag aften blevet præsenteret som ny teknisk direktør i hollandske FC Twente.
Det melder Twente på klubbens egen hjemmeside.
Eredivisie-klubben og hollænderne har underskrevet en kontrakt, der strækker sig til midten af 2028.
Ten Hag tiltræder positionen forud for 2026/27-sæsonen.
Klubbens nuværende tekniske direktør Jan Streuer har for nyligt meldt, at han lader sig pensionere ved afslutningen af den igangværende sæson.

- Det bliver fantastisk og specielt at vende tilbage til FC Twente, som jeg har været fan af på Het Diekman (Twentes tidligere stadion, red.), siden jeg var en lille dreng. Min trænerkarriere startede her, fortæller Ten Hag til klubbens hjemmeside.
Erik Ten Hag var senest i job i sommer, da han, kortvarigt, stod i spidsen for tyske Bayer Leverkusen, hvor Kasper Hjulmand efterfølgende har taget over med succes.
Twente
Erik ten Hag












