Officielt: Chelsea har ny træner på plads
Chelsea har ansat en afløser for Enzo Maresca.

Chelsea har ansat Liam Rosenior som afløser for Enzo Maresca.
Den 41-årige englænder kommer til fra Strasbourg, hvor han har været cheftræner siden sommeren 2024.
Liam Rosenior har selv tidligere tirsdag gjort det klart, at han skifter til den kongeblå storklub.
Nu har Chelsea også selv bekræftet tilgangen af sin nye cheftræner på sin hjemmeside.
Liam Rosenior er - særligt set med trænerbrille på - blevet udstyret med en exceptionel lang aftale.
Hans kontrakt strækker sig således helt frem til 2032.
- Jeg er ekstremt ydmyg og beæret over at blive udpeget som ny cheftræner for Chelsea. Det her er en klub med en unik ånd og en stolt historie fyldt med trofæer.
- Mit job er at beskytte den identitet og skabe et hold, der reflekterer de værdier i hver eneste kamp, vi spiller.
- Jeg tror fuldt og fast på teamwork, sammenhold og at arbejde for hinanden, og disse værdier bliver hjertet i alt det, vi kommer til at foretage os. De bliver fundamentet for vores succes, siger han blandt andet.
Liam Rosenior har foruden Strasbourg tidligere stået i spidsen Hull City og Derby County.
Han kan få sin debut som Chelsea-cheftræner allerede onsdag aften, når Fulham byder op til dans.
Søndag drillede Chelsea titelaspiranterne Manchester City på Etihad Stadium, hvor de til sidst fik et point med hjem. Læs mere om opgøret her:

Chelsea FC












