Eks-AGF’er i storform løber med flot hæder Foto: sc-heerenveen.nl.

Eks-AGF’er i storform løber med flot hæder

Det tidligere AGF-talent har virkelig medvind for tiden.

Jacob Trenskow er blevet præsenteret som ny spiller i Heerenveen.
Foto: sc-heerenveen.nl.

Jacob Trenskow er storsprudlende for tiden i hollandske SC Heerenveen.

December bød på tre sejre i fire kampe i Æresdivisionen for danskerens mandskab, og det tidligere AGF-talent havde en stor aktie i holdets flotte præstationer.

Tre scoringer og ét oplæg bidrog han med, og det har kastet en flot pris af sig.

Tirsdag har den hollandske liga udnævnt månedens hold fra december i et opslag på Instagram, og Trenskow er at finde i blandt de 11 spillere.

Danskeren flankeres af spillere som Feyenoord-topscoreren Ayase Ueda, Ajax Amsterdams Ko Itakura, PSV Eindhovens Joey Veerman og holdkammeraten Vasilios Zagaritis.

Jacob Trenskow er blevet præsenteret som ny spiller i Heerenveen.
Foto: sc-heerenveen.nl.

En af holdets sejre i december var mod topholdet Feyenoord, og det var netop Trenskow, der stjal overskrifterne med en sen scoring til 2-3 i tillægstiden.

Trenskow har leveret syv scoringer og fire assists i 19 kampe for den hollandske klub i denne sæson.

Den 25-årige kantspiller kom til Heerenveen fra svenske Kalmar FF i sommeren 2024.

Heerenveen ligger på niendepladsen i Æresdivisionen.

Læs mere om sejren mod Feyenoord:

Eks-AGF’er nedlagde van Persie: Måske bedste øjeblik i karrieren foto
Eks-AGF’er nedlagde van Persie: Måske bedste øjeblik i karrieren

Mest læste

Notifications

Notifikationer